Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’189
var af Magt og Navn i Danmark. Han var med dybe,
vidt-spredte Rødder jordfast. Kom saa hertil, at han arbejdede
vel sammen og i fuld Overensstemmelse med sin nærmeste
Jævnbyrdige, Kansler Johan Friis, saa maatte Peder Oxe
et Aar efter sin Hjemkomst siges at indtage saa last en
Stilling, som muligt var, baade opefter, til Siden og
nedefter.
Og det kunde vel tiltrænges. Thi han gik vanskelige
Tider i Mode. I Pengesager er Konger, Rigsraader, Rorgere,
Bønder alle ens. De lider ikke bestandigt paany at kræves.
Men dette maatte just Peder Oxe.
Allerede i September 1567, altsaa ikke et Aar efter sin
Hjemkomst, maatte han begynde forfra med Paalæg af de
Skatter, som sidst var udredede engang for alle. Det sjmes,
som om han ved selve Brylluppet har maattet hverve
Hjælpere for sine Planer. I hvert Fald lovede han paa
en af disse Dage i Forening med sine fire nve Slægtninge,
Peder Bille og de tre Brødre Rosenkrans, Holger, Erik og
Jørgen, med hvem han jo var sammen paa Vallø den 14.
September, at de hver især atter vilde betale i Skat en
Trediedel af deres Lens visse Indtægter. Den 28. September blev
derpaa i et Kongebrev dette af de fem Rigsraader givne
Eksempel anført til Efterfølgelse, og andre Lensmænd,
foreløbigt de i Nørrejylland, opfordret til at gøre det samme.
Allerede den 14. August var der blevet paabudt alle
Bønder en almindelig Kvægskat. Og det blev ved. I
Begyndelsen af 1568, fremdeles 1569 og 1570 maatte Adelen
betale »frivillige« Skatter. Og i samme Tidsrum maatte
der udredes Kvægskatter. I Maj 1568 fandt man paa en
ny Slags Beskatning, der dog efter et halvt Aars Forløb
atter maatte opgives, paa Grund af den Uvilje, som den
vakte. Den bestod i, at enhver Bonde, der ikke aftjente
sin Værnepligt ved at være med i Leding, skulde betale en
Mark om Maaneden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
