Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’249
havde forvendt min Lykke, med flere Ord. Da havde han
sagt, at han vilde give tusind Daler til, at det var sket.
Men han befrygtede sig, at »min Broder« ikke skulde ville
gøre det. Thi han havde gerne undt hannem to andre,
men formærket, at han ikke vilde gifte sig, thi han havde
en Frue kær. Saa han mente, at han for den Skyld ikke
vilde gore det. Og sagde, at han vidste, at jeg var saa
gudfrygtig, at jeg ikke samtykte noget, førend han var gift.
Og sagde lids. N. mig, hvor meget godt han talte om mig,
og hvor hart jeg havde raadet ham fra i den Handel, og
at det havde længe siden været sket, havde jeg ikke været
der saa meget imod.....«.
»Jeg bad hende, at hun skulde tale med Holger og Jørgen
Rosenkrans om »min Broder«. Saa jeg lod Hds. N.
formærke mit Hjerte i den Sag. Men Hds. N. lovede mig
hart, at det skulde blive uformærket i alle Maader«. —
Efter Omtale af andre Forhold slutter Brevet: »Gud veed,
jeg er saa glad og rolig i mit Hjerte, som jeg ikke har været
i mange Aar«.
Hvis Hertuginden af Meklenborg, som sandsynligt er,
gennem Brødrene Holger og Jørgen Rosenkrans har søgt
at bevæge Christopher von Dohna til at ægte Anna
Hardenberg, saa lykkedes det ikke. Forgæves skænkede Kongen
ham kort efter Gaarden Heinekirke (forhen: Allehelgens
Kloster) i Skaane. Han synes at være forbleven tro mod
»den Frue, han havde kær«, og levede ugift til sin Død.
Sligt kunde der naturligvis ikke ventes paa. I Juli
Maaned 1572 stod Frederik II’s Bryllup med hans löaarige
Kusine, Sophia af Meklenborg. Kirken havde med Glæde
givet sit Samtykke. Guddommelige Love var ikke til for
at gøre Fyrster nogen Hindring. Og alle i Danmark var
glade, ogsaa over Brudens Alder. Netop den Alder var den
rette. De Gamle mindedes endnu Danmarks mest afholdte
Dronning, Christian II’s ædle, haardt prøvede Hustru, Eli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
