Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’251
tie øvrige Rigsraader ved den. Saa, efter at alle de mange
og lange Taler var omme, ledte Peder Oxe hende atter ud,
og under uhyre Jubel vendte hun tilbage til Slottet lil nv
Fest. Festerne afløste nu hinanden med rig Afveksling.
Den mærkeligste var maaske Festen ude paa Flaaden
ombord paa »Fortuna«. Alle de gamle kendte Skibe laa rundt
omkring. »Jægeren«, »Morianen«, »den vilde Mand«,
»Fyrblasen«, »den forlorne Søn«, »lange Herkules«, »Flasken«
og hvad de alle hed, 39 ialt foruden Galejer, Jagter og
Pinker. Da Gæsterne om Aftenen gik fra Borde, hilstes de
til Ære med Skarptskud, saa det knaldede, Vandet sprøjted
for Kugler, og Tomterne ved Skt. Anna fejedes rene for
flygtende Mennesker og Dyr. Det var muntert. Og ud til
Frederiksborg forlagdes Festerne og forbandtes med
Jagtture. Tilsidst drog de fremmede, fyrstelige Gæster hort.
Kun Familien blev tilbage: de glade Svigerforældre og den
trofaste Søster og Svoger fra Sachsen. De holdt ud med
at feste lige til Mikkelsdag. Det var rigtignok et anderledes
fornøjeligt Bryllup end det Blodbryllup, der paa samme
Tid, »Bartolomæusnatten« (24. August), lejredes i Paris.
Det Ægteskab, som Frederik II her havde indgaaet,
lik han aldrig Grund til at fortryde. Mærkværdig hurtigt
voksede han til fuld og hjertelig Forstaaelse med det Barn,
han havde valgt sig til Mage. Han synes at have været
udelt lykkelig som Ægtemand. De dristigste Forhaabninger
hos alle dem, der havde ønsket ham gift, ham selv og
hans Riger til Gavn, gik i Opfyldelse. Der kom den Ro
over ham, som han hidtil havde savnet. Og alt mens
Børneflokken voksede, ikke mindst da der fødtes ham en
Søn, følte han sig bestandig inderligere forenet med det
Folk, hvortil hans Børn hørte. Af sig selv forstod han og
flk fælles Maal med alle dem, som var kaldede til at værne,
pleje og bevare dette Folk og Land blomstrende og
ube-skaaret til den Slægt, der fulgte efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
