- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
258

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’258

dem uværdigen er kun en Synd af samme Art som at
høre Ordet uværdigen.

Disse overordentlig frie Udtalelser vakte selvfølgelig
Opsigt og Omtale. Den teologiske Stridbarhed truede med at
skulle komme i Flamme. Kongen maatte skride ind. Men
Maaden, hvorpaa dette skete, synes stærkt at tyde paa, at
Peder Oxes overlegne og forsonlige Synsmaade stod bagved
og var den bestemmende. Kongen nøjedes med en Dag i
Begyndelsen af Juni 1574 at kalde Niels Hemmingsen til
Frederiksborg og give ham og hans Medlærere Paalæg om
ikke yderligere at disputere om Nadverlæren. I øvrigt tog
Kongen Niels Hemmingsens Undskyldninger for gode Varer.
Frederik II gav sin Teolog det Løfte, at hvad han muligt
havde forset sig ved sit Skrift, skulde være ham tilgivet,
hvis han for Fremtiden forholdt sig rolig.

I Overensstemmelse med denne Samtale udstedtes der
den 26. Juni 1574 Befaling til Rigets Bisper om at lade
oplæse i alle Kirker Landet over, at de havde faaet
kongeligt Paabud om, at der kun maatte læres enfoldigen om
Sakramentet efter den augsborgske Trosbekendelse; men
enhver spidsfindig Ordstrid derom var forbudt. Som
Anledning til Befalingen henvistes til, at rundt om i Udlandet
foregik sligt, Kirkens Fred og Enhed til Skade. Da den
afskedigede tyske Hofpræst, Magister Bruchofen, der levede som
Kannik i Lund, følte Aandens Kald til offentlig at optage
Striden med Niels Hemmingsen om hans Nadverlære, blev
derfor denne Sag taget ret gesvindt og praktisk. Hr.
Bruchofen lik skriftligt at vide, at ingen havde overdraget ham
Tilsyn med Kirkelære og Præster her i Landet. Forholdt
han sig ikke rolig, vilde han udsætte sig for at blive
udvist. Paa samme Tid kaldte Peder Oxe — efter derom
forhvervet kongelig Befaling — Hr. Bruchofen for sig i
September 1574 og meddelte ham, al hvis han selv eller
ved andre understod sig at opvække Strid heri Landet, saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free