- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
260

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’260

en Del blege og opskræmte Ansigter iblandt, da alle
Københavns Universitets Professorer og Sognepræster den 15. Juni
1575 — efter Tidens tidlige Vaner allerede før Kl. 5 om
Morgenen — over Højbro passerede Blaataarn ind i Slottet
til Forhør. Hvem af dem skulde blive dér med det samme
og næste Morgen istedetfor 01 nøjes med en Slurk Vand
paa det fugtige Stengulv bag Blaataarns Jærngitter?

Forhøret begyndte med en Tale af Peder Oxe, hvori
han gjorde Bede for, af hvad Grund de var stævnet hid.
Kurfyrsten havde skrevet til Kongen, at Vranglærerne i
Sachsen paaberaabte sig Københavns Universitet og den
danske Kirke. Dette havde i høj Grad mishaget Hs.
Majestæt, som derfor havde befalet ham at meddele alle de
tilstedeværende, at det under Livsstraf var dem forbudt at
lære om den hellige Nadvere anderledes end enfoldigen efter
den augsborgske Trosbekendelse. Sluttelig vendte han sig
til Niels Hemmingsen og sagde: »Eder, Doctor Niels! lader
min Herre befale, at I skal tilbagekalde den Artikel om
Nadveren, og herpaa forlanger vi eders Svar. Min naadige
Herre havde ikke ventet saadant af Eder, men langt mere,
at I skulde være den, der skulde forsvare Religionen«.

Niels Hemmingsen bad om Ordet og svarede, at Kongen
for et Aar siden havde tilgivet ham Sagen. Han haabede
derfor, at man nu ikke vilde tvinge ham til nogen
Tilbagekaldelse. Det var med Urette, at der paastodes, at danske
og sachsiske Teologer skulde have lagt Raad op om i
Forening at udgive Skrifter af bestemt Indhold. Da sachsiske
Teologer havde været heroppe ved Hs. Majestæts Rryllup,
havde de og han naturligvis talt sammen om religiøse
Emner, men intet videre. Den Sætning i hans Rog, som man
især fandt stødende, var han villig til at udslette. Men han
kunde ikke sætte noget andet i Stedet.

Endelig afsluttede han sin Tale med følgende frimodige
og djærve Ord, der sikkert var som talte ud af Peder Oxes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free