Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’262
nu opholdt sig over, havde Melanchthon selv forsvaret ved
Niels Hemmingsens Doctordisputats, saa den var hverken
ny eller urigtig. — Denne Henvisning til Melanchthon kunde
maaske have overbevist andre. Jørgen Rosenkrans tirrede
den kun. Han havde jo i fire Aar hørt drabeligere lærde
Mænd end som saa, besynderligen Doctor Morten. Han
svarede derfor overlegent om end lidt forsigtigt: »I har nu
længe alene ført Ordet herhjemme. Men vi har nu først
fanget det fat at se paa. Andre, som har Forstand derpaa,
siger, at det ikke er ret«.
Her trængtes aabenbart til en ny Forkæmper, der med
mild, men myndig Værdighed kunde lempe og linde,
forsonende føre den betrængte Kirkes Sag. Summus theologus,
Doctor Povl Madsen, der havde salvet og kronet Rigets
Dronning, Sjællands Biskop, tog Ordet. Og Biskop Madsen talte,
talte mildt bebrejdende men dog tilgivende mod dem, der
kunde tro, at der i de Kirker, som var ham betroede,
lærtes andet end, hvad Guds klare og rene Ord medførte, og
hvad Kirkens Bekendelsesskrifter anviste. Hvad særlig det
her omhandlede Punkt angik, saa var det hans Mening at,
naar man med sand Alvor og enfoldig Gudsfrygt saa paa
Sagen, var Uoverensstemmelsen ikke saa stor, som
uforstandige antog. Der var jo dog ingen saa grov og forblindet,
at han ikke tilstod, at Kristi Legeme og Blod var i
Sakramentet. Uenigheden drejede sig blot om, hvorledes det
hellige Legeme og dyrebare Blod var dér tilstede. Men om
saa høje og hellige Sager gjorde man bedst i enfoldigen at
indrømme, at de laa over vor svage, formørkede,
menneskelige Fornuft, og derfor lade dem forblive »med Haand og
Mund uberørte«. Man burde give Herrens Ord Æren og
overlade det alt til Ham, for hvem intet er umuligt.
Andre vilde maaske have fundet det naturligt at standse
her. Men Biskop Madsen vedblev at tale. Og han talte
om, hvorledes dette, der laa over den menneskelige, formør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
