- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
270

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’270

uden Vordingborg, Nykjøbing, Paddeborg, Thoreby Birk,
Jungshoved og Lækkinge.

Overalt viste sig de tydeligste Virkninger af hans kloge
og dygtige Styre. Gisselfeld vokste og flk tre Længer,
medens Borggaarden skød sig frem mod Vest, en stor befæstet
Lejrplads med Porttaarne, Mure, Stalde og Lader med
Skydeskaar. En lignende Forborg tegnede sig alt mod Øst,
mens de oprindelige Grave udvidedes og blev til Sø. Paa
Tølløse byggedes den dobbeltryggede Hovedbygning med
Taarn og Spir. Paa Holmegaard rejste sig et nyt, fint formet
Hus stejlt op af Voldgraven, og paa Løgismose opførtes
ligeledes en ny Hovedbygning. Medens Bøndergaarde i
stadig Strøm sluttede sig til hans Jordegods — til Gisselfeld
samlede han efter sin Tilbagekomst ikke mindre end 99
Bøndergaarde til de tidligere — saa skiftede alt lidt efter
lidt Præg. Der slog fede Karper i Søerne; Fiskedamme
anlagdes i Rad, forbundne og skilte med Afløb og Stigbord;
Haverne prangede med nye Træfrugter og Blomster; fra
Parker og Damme kvækkede Peder Oxes Frøer med deres
ejendommelige Lyd, Hanner og Hunner paa forskellig Vis
og hver med et Ophold mellem Tonerne; i Vandløbene
krebsedes der; vel krydset Kvæg gumlede i Staldene; og
Krager fulgte den uvante Plov ved Sommertid, naar den
opvæltede tykke Larver i Fælledens Furer.

Peder Oxe var en lykkelig Mand. Der lyste Sol paa
hans Færd, og der var Guldglans i dens Straaler. Men han
nød tillige den Lykke at læge, hvad Saar hans egen Fortid
havde slaaet. Var end Herluf Trolle død uforsonet med
Peder Oxe, saa faldt det i dennes Lod at blive den
virksomme Støtte for Udførelsen af hans og Birgitte Gjøes
smukke Bestemmelse om Herlufsholm. Straks efter Peder
Oxes Tilbagekomst syntes det vel et Øjeblik, som om den
gamle Strid mellem Oxer og Gjøer skulde blusse op paany.
Peder Oxe kom paa spændt Fod baade med sin Fætter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free