- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
286

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’286

blot selv at stille sig det som Maal, men at begejstre en
oprindelig uvillig Konge og en hel Slægt af dygtige Mænd
derfor. Hans Plan: Danmark-Norges Herredømme paa Havet
stod sin Prøve og vilde efter al menneskelig Beregning have
kunnet baaret Bigerne en lang Stortid igennem, hvis ikke
Christian IV, overmodig ved Lykken, havde brudt med
Peder Oxes Tanke. Denne hvilede netop paa: Fred med
Sverig, Enighed i Norden. Christian IV mente at kunne
forene med Herredømmet paa Havet Angreb paa Sverig og
forspildte herved de opnaaede Goder.

Peder Oxe tager sig mest hjemlig ud i Kresen af de
mange udmærkede Mænd, som hans Tid var saa rig paa.
Han hører med i Flokken: Johan Friis, Niels Kaas, Kristoffer
Valkendorf, hver især betydelige Statsmænd. Alle hørte de
til et og samme Parti, som man kunde kalde »det danske«,
i Modsætning til den tyske Indflydelse fra oven, som de
søgte at bekæmpe. Alle betegnede de, hver indenfor sin
Slægt — ugifte eller dog barnløse som de var — det højeste,
denne enkelte Slægt havde formaaet at yde, et Topskud,
hvormed den standsede.

I denne Kres med dens Ejendommeligheder staar Peder
Oxes Træk dobbelt levende. De tegne sig som forskellige
fra og dog i Slægt med Johan Friis’ godlidende, men lidt
svedne Smil, Niels Kaas’ utrættelige Omhu,
selvforglemmende som Danmark-Norges ældre, ugifte Tantes,
Valkendorf^ solide Harthugning, lige djærv og ærligt ment i Bergen,
paa Gulland, Øsel og i København. Mellem dem og Peder
Oxe mærker man dog en Artsforskel. De er kun ét og
samme. Men i ham er der dobbelt Bund. Ikke blot som
i Johan Friis’ Lunhed. Men han har gennemgaaet en
Udvikling. Oprindeligt modstridende Bestanddele har i ham
indgaaet en Blanding, en Gæring. Sluden er blevet klaret,
der er foregaaet en Forædling, opstaaet en højere Art.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free