Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI
taget saadan ringe som hans at ud
fsre i en prcegtig Sang: Saa haver ogsaa vores
udvalt sig en meget ringe Natoris, nemlig en Mands
Reise fra Callundborg til Aars; Og, ligesom udi Homer!
Ninerva og udi
og Vonuß coutr<3C3.ri’6r<2i’ hin anden:
Saa haver her og Vsnuß faaet samme pln-teg.
Sandelig, nåar man tager as plomer« og Virgilio Guder
og Gudinder, og det, som man kalder Nsi-vkilleux, er
det svrige meget mavert, nemlig tvende Mcends Reise fra een
Sted i den Midlandske Sse til den anden, saa det synes
mig ikte Nmagen vcerd, for Nat6i-isriß skyld at lade
Ungdommen tygge saa lcenge der vaa i Skolerne. Det
meste, man skal kunde bebreide vor .4,utKoi-, er, at han
ikke Prcegtig nok haver talt om sine Guder; Men som
han aldeeles ikkc er for det som man kalder Oali-
men alleene for saa haver han
ladet sig :wye med nogenledes at Boutsn6ro Gudin
dernes Guderne har han forestillet saa
eenfoldig forscetlig viis. Hans Nisrog Per Paars er
sig altid selv liig, og bliver hans Oaraowi’ udi den
Post bedre Boutsuerst end Don <Hvixutß hos
vantes som denne berømmelige undertiden roser,
undertiden imlleror. I det ovrige anseer jeg disse
Vers heller som et lystigt og stiemtsomt Skrift, end
som en satire, saasom intet der udi fiudes, som nogen
tand stode sig vaa, end ogsaa
selv, som for hundrede Aar siden ikke gave sig ud for
de swrste Helgene; i scer, saasom jeg veed, at I’oe
ten er saa stor Hader as plumpe Batireß> som han
er en Elster af saadan slags Skiemt, som findes i
41.12. synes mi>i Orig,: synes ikle
42-13. lade Unssdonnnc») Ovig,: lade mig, Uugdrmme»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
