Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i de Nye Boder, da er den endda bedrøveligere; thi det,
som hos dem heeder absurdité [1], er en af de storste
Artigheder, og det udi tvende Henseender: Først, saasom Scopus
af dette Verk er endeel ogsaa at raillere med de mange
u-riimelige Viiser, som hver Dag komme til Trykken, saa
har man, saavel udi Titulen som Fortalen, affecteret
saadan simplicité, at de Folk, som med saadan Begierlighed
læse samme Viiser, af Titulen og Fortalen skulde bilde sig
ind, at det var ligesaadan en trøstelig Bog, som Axel Thorsens
Viise, og i en hast spendere deres Mark derpaa, men
siden, naar de komme noget dybere der udi, klaae sig bag
Øret, og bytte den bort for et Eventyr, som de bedre kunde
forstaae. For det andet, er udi denne eenfoldige Titul og
Fortale en meget fiin Satire, og sigter paa dem, som føge
at eblouere Folk ved pompeuse Tituler; hvis Skrifter man
kand ligne ved slette Steder eller Huuse, hvor udi intet er
got uden Porte og Dørre. Thi man seer ofte Skrifter
komme for Lyset med saadanne prægtige tituler, at Læseren
af Glæde maa daane derover, og en Viginti eller Triginta
annorum labor til Slutniug, det er, Skrifter, hvorpaa de
have anvendet tre gange saa lang Tid, som Alexander Magnus
paa at undertvinge heele Verden; Men, naar man
kommer til at læse dem, saa faaer man nubem, som man
siger, for Junone, og maa fornemme, at den største Umag
derved har været med Titulen. Af dette og andet kand
sees, at disse gode Critici forstaae sig kun lidet paa det,
som kaldes ouvrage d’Esprit.
Der i bestaaer da den heele Sag, saa vel Prosodien
som Materien angaaende, hvorfor Auctor af nogle er bleven
afmalet som en slet Poet, af andre som en Esprit brouillon,
saafom de enten ikke har vidst eller villet vide, hvad
Forskiæl der er mellem en malicieuse Satire og en uskyldig
Comœdie, som forestiller generaliter u-riimelige Menneskers
Caracteres, og i visse Maader kand tiene til stor Opbyggelse.
Thi de, hos hvilke saadant heeder fœtus otiosi hominis,
og i den henseende raisonnere noget mildere om dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
