Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gudinden Avind, da hun saadant fik at vide,
Hun fnysede af Harm. Skal jeg vel dette lide?
Hun sagde ved sig selv; skal han sin Fæstemøe
Saa læt omfavne? Ney, jeg heller vilde døe,
End en Tilsammenkomst saa kierlig dem tilstæde,
End see forliebte Folk sig med en anden glæde.
Med disse Ord hun fløy i Luften som en Piil;
Man aldrig Avind saae at bruge saadan Jil.
Hun stedse ellers laae begraven i sin Hule,
[1] Hvor hun blant Øgler sig og Slanger pleide skiule,
Som man i hobetal og halv-opædte saae;
[2] Af Ladhed taalte hun hvert Skrit, hun skulde gaae.
Saa haver Naso sagt, og hende saa beskreven;
Saa var hun i hans Tid, nu er hun hurtig bleven.
Om hun i gammel Tid saa lad og doven var,
Som Naso fordum os afmalet hende har,
Det staaer saa ved sit Værd. Jeg tør mig ikke vove
At sige ham imod. Nu, veed jeg, at til Hove
Samt alle andre Steds hun sees kand hver Dag;
I gammel Tid, maa skee, det var en anden Sag.
Men jeg vil siunge om, hvor hurtig vor Gudinde
Var et Forræderie mod Peder Paars at spinde.
I Øjeblik hun stoed paa Pater Noster Skiær,
[3] Som af Virgilio os kiønt afmalet er.
[4] Der hør man Vindene, som hine Lænke-Hunde,
Af Vrede fnyse, giøe, og stræbe, om de kunde,
Hver Stund at komme løs, hvis Æolus med Magt
Paa dennem havde ey en saadan Tømme lagt.
[5] Hvis ikke Stormens Gud dem saadan kunde spæge,
De skulde Himmel, Jord og alle Ting bevæge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
