- Project Runeberg -  Holbergs Peder Paars /
25

(1863) [MARC] Author: Ludvig Holberg With: Frederik Ludvig Liebenberg, Wilhelm Marstrand
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Han der til skielvende da svared: Om I vilde
I Morgen komme hid; nu har jeg at bestille,
Jeg aldrig haver Roe, nn en, nu anden Vind
Mig plager — — Da man saae, han gandske kom fra Sind,
Han kunde ey af Frygt og Redsel meere sige,
Men ferdig var af Skrek at rømme Land og Rige;
Han vendte Ryggen til, og vilde løbe bort.
Gudinden slig Foragt ey skiøttede da stort,
Hun holdt paa hannem fast med begge sine Hænder,
Nu gav hun gode Ord, nu viiste hun ham Tænder,
Og sagde som tilforn: Jeg aldrig fra dig gaaer,
Før du bønhører mig, og giør hvad jeg attraaer.
Da skreg han overlydt, og sagde: Slip mig Frue!
Jeg seer, i Hovedet I haver løs en Skrue.
For eder Pluto selv er bange, eder skyer;
Hvo kand forliebe sig i saadant hesligt Dyr?
Den giftig Frue, som Forhaanelse ey skiøtter,
Naar det til hendes Gavn og onde Forsæt nytter,
Til Takke alting tar, og alt opofrer læt,
Naar hendes slemme Sind af ondt kun bliver mæt:
Hun over Æolus ey vilde sig besvære,
Hvis Hielp i denne Sag hun kunde ey undvære;
Thi stilled hun sig mild, og sagde med Beskeed:
Du der i farer vild, det er ey Kierlighed,
Som mig hid haver bragt. En anden Orm mig plager.
[1] Jeg setter heller Splid i Kierlighed, og mager
At Elskovs søde Smag forvandles kand til Had;
Det er min største Lyst, det giør mit Hierte glad.
Slig Orm mig drevet har at søge dig. Jeg falder
Dig, Stormens Gud! til Fod, dig beder og paakalder:
Taal ey, at Avind skal for dine Fødder døe
Af Harm, at Peder Paars skal see sin Fæstemøe!
Om en Gudindes Suk hos Guder bør antegnes,
Og om en Stympers Liv bor derimod ey regnes,
Da lad ham aldrig naae den høyforlangte Havn,
Da lad ham aldrig faae sin Dorethe i Favn!
See, hvor hans lumpen Jagt de stolte Bølger pløyer,




[1] — — — Intabescitq; videndo
Successus hominum. Ovid. ibid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:28 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederpaars/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free