- Project Runeberg -  Holbergs Peder Paars /
27

(1863) [MARC] Author: Ludvig Holberg With: Frederik Ludvig Liebenberg, Wilhelm Marstrand
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

At jeg jer Herre er, at jeg har eene Magt
At sige: blæser op! at sige: stille! sagt!
[1] I samme Øieblik man hørte Vinden suse,
Det salte Hav man saae forfærdeligt at bruse.
Peer Paars, som lidt fra Land var kommen med sin Jagt,
[2] I ham blev Blodet koldt, han raabte: Giver agt,
O Søe-Mænd! frygter ey, men tager Mod og Hierte!
Tænk, I maa ellers døe paa Sotteseng med Smerte;
Paa Havet mangen Helt har lukket Øye til.
For min Part her at døe jeg agtede kun Spil;
Hvis ey min Festemøe Dorthea stod for Øye,
Med saadan Gravsted jeg mig vilde lade nøye;
Hvis Himlen mig tillod først med min Fæstemøe
At tage Afsked, jeg med Glæde vilde døe.
Mod Døden man omsonst sig stræber at bevæbne;
Hvis saa bestikket er, hvis det er eders Skiæbne,
At I paa Havets Bund skal hvile eders Been,
[3] Og Lachesis ey Traad har meere paa jer Teen:
Saa hielper eder ey, I græde vil og sukke;
I maa dog give jer, I maa for Døden bukke,
Naar Tiden kommen er. Det sagde først og sidst
Min Fader, over Bord, var dog ey Calvinist.
Derfore, Søe-Mænd! lar ey saadant jer forskrække — —
Jeg kand ey tale meer, faaer ont, og maa mig brække.
Hans Skriver, Peder Ruus, som fuldte denne Mand,
Da tænkte ved sig selv: Mon jeg og ikke kand
Opmuntre dem med Ord, og tale om den Skiæbne,
Mod hvilken man omsonst sig stræber at bevæbne?
Han tænkte, ingen Trøst mod Døden bedre var,
Og finder jeg, at han slig Tale holdet har:
I kiekke Søe-Mænd, hør hvad jeg vil eder sige!
Hvad Skiæbnen har beskiert, det kand man ey undvige.
En skabt til Glæde er, en anden til Fortred,
For en er Havets Bund, for anden er bered
En Gallie; thi den, som beskieret er at henge,
Ey druknes nogen Tid, det har jeg hørt forlænge:




[1] Anders Styrmands Journal, pag: 3.
[2] Extemplo Æneæ solvuntur frigore membra. Virg. l. 1.
[3] Dum superest Lachesi, qvod torqveat &c. Juvenal. Sat. 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:28 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederpaars/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free