Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forste Bogs 2. Sang.
42
Hans For-Mand, som dog vel sig der i kunde snoe,
Naar han kun fik et Lam, da denne faaer en Koe.
Han mesterligen veed paa Psalmer Tart at fcette;
Naar han kun lidet faaer, saa siunger hau de slette.
Jeg mindes, at en Mand, hvis oeldste Son var dod,
Per Degn paa Klingen gik, og hannem hoeftig brod.
Han gav ham kun en Mark; han havde ikke Krcefter
At give meer. Heel vel! du Psalmer faaer derefter!
Han sagde. Bonden da ham fvarede: Jeg veed,
At faadant hielper ey min Son til Salighed.
Per blev da heftig vreed, og veed sig udi Tommen.
Der ingen salig er, for han i Grav er kommen!
Han raabte; Disse Ord jeg viise kand paa Prent.
Slig farlig Kietterie jeg aldrig havde vent.
Da Bonden blev forstrett, tog op et to Mark-Stykke,
Og rakte Degnen det: I under mig den Lykke,
At jeg Liig-Psalmer da kand faae, som haver Fynd!
Hvi skulde jeg min Son sligt noegte? det var Synd!
Saa fnild var han. Hr. Niels sligt ey kand bedre giore.
Det er heel kortelig, hvad jeg har kundet spore
Om Landets Politie, Regiering, Lov og Skik.
Skiont jeg er fremmet, veed jeg sligt dog paa en Prik.
Per Paars slig Tale da med Hiertens Gloede Horte;
Dens Loerdom, Fynd og Kraft ham paa de Tanter forte,
At det var anden Mand, end han sig bildte ind.
Din ringe Dragt har giort, O Landsmand! mig saa blind,
Han sagde, at jeg dig har taget for en Bonde;
Jeg beder, saadant mig ey regnes maa til onde.
Din Hoflighed mod os jeg stedse prise vil
Til yderst Aandedregt, saa lcenge jeg er til.
Den fremmed fvarede: Min Gloede er at troste
Betroengte Folk, og fee at intet maa dem broste.
Men Tiden spildes kun ved vores lange Snat;
En sulten Mave gir for Ord kun liden Tak.
Jeg lober til mit Huns, og vil til Ilden scette
Hvad jeg kand finde, for jer Folgestab at moette.
Jeg stal og skaffe for jer felv en opreed Seng;
De andre Venner faaer at fove udi fleng.
Imidlertid, og for en Time tand udrinde,
Skal jeg mig her igien med tvende Vogne sinde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
