Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fyrste Bogs 3. Sang. 59
En Krigs-Rcet har mig domt; en Krigs-Ret kand mig give
Alleene Liv igien. Hvis samme Ret ey vil
Sligt gisre, vil jeg troe, jeg aldrig meer er til.
Peer Runs, som Kokkens Ord da agtede heel noye,
Han sagde: Præsident! stal vi ham deri foye?
Skal vi ham Liv igien tildomme ved en Ret?
Mig svnes, at man kand ham deri soye let.
Den kloge Peder Paars, som alting overlagde
Med stor Vetcenksomhed, til Skriveren da sagde:
Den Sag er underlig; jeg ey begribe kand,
Hvor Retten Liv igien kand domme i en Mand.
Vist! sagde Peder Runs; den Net, som kand aflive
Kandeene, om den vil, ens Siel tilbage give.
NxLwpli Al-atia: den samme gode Ven,
Som tog min Vest, han kand jo give den igien.
Sandt nok! han svarede, men blev saa hovet-svimlet
As saadant Argument, at han ncer havde trimlet.
Dog sagde han: Jeg maa betcenke mig end lidt;
Paa saadan vigtig Sag man ponser ey fortit.
den, mig en Vest fratager,
Kand give den igien, om det ham saa behager;
Det finder jeg er sandt, ja gandske reent og plat.
Den BMoAiBlnuB kand og giores om min Hat.
Det synes vcere ret, er ikkun dog en Fynte.
Med troer jeg, Fanden forst begyndte.
Jeg var i Kiobenhavn forgangen paa en Sal,
Som kaldes Studi-Gaard; jeg var ncer bleven gal
Af meget felfom Snak og Tale, jeg der Horte.
Det fyntes vcere got. Den Ven, fom mig der forte,
(a) Hvis Navn Magister var, paa Dansk mig sagde lidt,
Hvoraf jeg knnde fee, man giorde fort til hvidt.
Slig Snak mig fyntes da han kaldte B^nci-6tiBWUB ;
Men jeg har fiden lcert, det heder B^lloziBNriB.
Vil og min Secreteer med sligt mig giore blind?
l» Af disse Peder Paarses Ord kaud fees. at Magistri vare rarere
paa de Tider, end nu omstunder, da Landet vrimler deraf, og
Stykket tommer kun paa nogle faa Daler. Ellers vidste gemeene
Folk ikke at talde dem uden Mestere.
L. 22. gandske reent og ganske klart og ligefrem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
