Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Anden Bogs 2. Sang.
End de jo vare de fornuftigste vaa Landet.
Stork Fogdens Fuldmagt var, sit Amt faa vel forstoed,
Og havde ved sin Fliid det fat vaa faadan Foed,
At der i Riigdom ey vaa Ven var hans Liige.
Han vlagde fattig Folk; men det vil intet suge,
Naar han mod riige kun, som Kiernen er i Land,
Lod see skinbarligen, han var en cerlig Mand.
Han tit beskyldet var, holdt Arene dog stive;
Thi han en andens Haand saa kunde efterskrive,
Saa snoe og vende sig, og gisre hvit til sort,
At han Beskyldninger ey agtede ret stort.
Med Venderne man saae ham ofte scelsom spille,
Han kunde dem i Hast fra Gods og 3Ere skille.
(a) Dog kunde mau tit see, han var et cerlig Blod,
Thi han med Midlerne sig oftest nvye lod,
Han fra forfulte Folk tun Penge tog, ey 3Ere:
De kand sig, sagde han, med Gud og LEren ncere.
Jeg nyelig fundet har i Paarses Haand-lournal,
At han i Alderdom har bygget Hospital;
Hvormed udtrykkelig vor Christen gav tilkiende,
At han af Gudsfrygt kun, til ingen anden Ende,
Folk flaade Hudeu af, og for at lade fee,
(d) At hau i Alderdom Almisse vilde tee.
(a) Den Berømmelse, Poeten legger paa samme Mand, kommer mig
for ligesom den, Clement Marot giver sin Tiener:
Volerir, I3laBpli6mateui’,
(d) Det er, som man siger, at sticele en Hnd for at give den Fat
tige et par Skoe.
Saaledes beremmer ogsaa Horeverten en Kok udi Comoedien af
hans Mrlighed, at han ikke sta! andet udi hans Huus end en
Kande og et Bccgere:
riinN, ?seuck. 4. 80. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
