Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Anden Bogs 2. Sang.
(3,) At tvende store Mcend, der vare lige kloge,
Jo trcettede, og sig jo med hinanden sloge.
Den som i Verdens Lob kun lidet dreven er,
Naar han blant lcerde Folk slig Tvist og Avind seer,
Naar han en Naboe seer, en Broder anden plage,
Han raaber: Det er jo hans Slegt, hans Naboe, Mage,
De frem for andre bor forliges, holde Fred,
Ja for hinanden doe de vcere maa bereed.
Ney, Peer tand ey med Paul til Fred sig boye lade,
Alleenc for de boe tilfammen i een Gade.
Mon en Philosophus mod anden hvcesser Svcerd
For anden Aarsag, end at han er ogsaa lcerd ?
En Sloegt forfolger Slcegt, en Broder slaaer sin Broder,
Just for de kommen er til Verden af een Moder.
Man undrer derfor ey, at dette store Par
Hinanden Fiendsk og gram og saa misgunstig var.
Jens Blok af Gunnilds Ord begyndte at befrygte,
Han kunde miste let sit ccrlig Navn og Rygte,
Og for slig ringe Ting let komme i Fortrced.
Han derfor svared’ dem: Jeg altid er bereed
At offre Liv og Blod for Anholts Land og Rige,
Ey andet nogen skal med rette paa mig sige;
Jeg siger kun, at man udforske bor en Ting,
For man gior stor Allarm og mange krumme Spring.
Det sagde han med Fynd. Folk derpaa bleve stille,
End ogsaa de, som ham fra Livet vilde stille.
De raabte: Han er jo en god og cerlig Mand!
Gid mange fleere vi kun havde i vort Land!
Skiont faadant stillet blev, faa gik dog Rygtet lcenge,
Man for Forrcederie ham havde ladet hcenge;
Jo lamgere man bort fra Fogdegaarden kom,
Jo meere vidste man at tale stort derom.
Scer vidste de, som boe paa Kanten, at afmale
Jens Bloks Forrcederie fra Hovedet til Hale;
De med Omstændighed fortaalt om hanncm har,
Af sire Heste at han sonderreven var.
Og fandtes de, fom faae ham allereede fpoge,
Hvi velit inoeuio ce6ere, I’2l’ns si’it, lldr. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
