Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Bogs 3. Sang.
147
3. Sang.
Da kunde man ret see hvad Marthe var for Puge,
I Sindets Gaver at hun havde fast ej luge:
Hun brugte kuu eeu Dag til dette store Vcerk.
En anden Pige ej faa hastig fyer en Scerk,
Som hun var mcegtig til de storste Ting at gwre,
At binde, lose, at opbygge og forstyrre,
Forblinde Folk, at stiont de faae, dog ikke faae;
Ja, det fom fcelfomt er, Vox-Ncefe fcette paa
Den kloge Christen Storck, fom og faa denne sinde
Med heele Fogdens Huus fig gandfle lod forblinde.
At dysse Argus felv i Sovn, var hende let,
Med Hundred’ Vjne meer end stiont han var befet.
Paa eeu Dags Tiid et Vcerk faa stort at fammenfmeede,
En Jagt med Takkel, Tov i Havnen at udreede,
At slutte Alliance, at sticele Proviant
(Thi intet Laas faa stcerk, hun jo dog Veien fandt):
Stor Pund det kaldes maa, det Sindets Gaver heeder,
En faadan Piige nu med Lys man efterleeder.
Hun kunde derimod ej kaage ret en Grod,
Ej engang ret forstoed at legge Fist i Vlod.
Det faa gemeenlig gaaer med de forslagne Qvinder;
Man i Huusholdningen dem aldrig hiemme sinder.
For lutter Geyst de ey laud stille Fist fra Kiod,
For lutter Geyst maa man i Huufet lide Nod.
Men Marthe tvnngen var at blive Kottepiige;
Stiont hendes Hoved kun var daunet til Intrigue,
Skiont hun var stabt til at regiere Anholts Land,
Til Kioknet dog blev dsmt, thi det var hendes Stand.
(ii) Men hendes Broder, fom var bedre stabt at fpinde,
Og en Penelope var bleven i at tvinde,
O) Den Irlandske Historie beretter, at i gamle Dage en hver Philosophi
Sen maatte og par inre« vcere Philosophus, og Missionarii udi
China berette, at samme steds fedes baade Skrceddere og Skoemagere ;
saa at, omendskient en Skomagers Sens Hierne er liige saa dannet
som Cardinal Rickelieus, maa den dog ikke bruges til andet, end til at
give agt paa hvordan et par Skoe skal syes.
L,13. Med Hundred’ Ojne meer end skiont han var
om ban end var besa! med eet hundrede til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
