- Project Runeberg -  Holbergs Peder Paars /
153

(1863) [MARC] Author: Ludvig Holberg With: Frederik Ludvig Liebenberg, Wilhelm Marstrand
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

153
Tredie Bogs 3. Sang.
Ach, hvilket dejlig Syn! jeg aldrig saae dets lige:
Hun fast ej storre var, end liden Knappenaal.
Men havde klingend Rost, et sterkt og Torden-Maal.
Nej, sagde Peder Paars, den lomfrue, som jeg Horte,
Med storste Yndighed og Sodhed Talen forte.
Ach ! sagde Peder Runs, jeg mig fortaler trt,
I scer om Morgenen, naar jeg har sovet Kdt.
Jeg Taabenakke, Gicek, jeg vilde dette sige:
Hun talede saa kleint, som peenest Fruer-Prge,
Men liden Ticere-Lugt, som dog var angenem,
Fra Haaret gik; den Lugt var dog min Troe ej slem.
Som Ticere? sagde Paars, ach, tal med bedre Foye!
Ej! sagde Runs, det var den Fandens Styrmands Troye,
Som henger ved vor Seng, der mig bedraget har;
Den Lugt fra Jomfruen fom Balfam, Desmer var.
Paa lefpers Apothek jeg aldrig nogensinde - -
Ach, hvilken dejlig Lugt! nu tand jeg nng bestnde:
Den var saa angenem, saa sod som Theriak,
Ja som nye-baget Brod, som Desmer-Snus-Tobak.
Jeg ved de forste Ord har Aarsag mig at stamme,
Nu kommer jeg ihu, det var min Troe den samme:
En Himmel-yndig Lugt fra hendes Hovet gik.
Vist! fagde Paars, det er den famme paa en Prik.
Mens de faa talede, de dennem hastig kloedde.
Ruus ved de Klceder scer sig overmaade glcedde,
Som Nille havde dem forceret; han da faae
Sig splinder spanken nye fra Hovedet til Taae.
Per Paars til Rejfen lod Skibs-Folket strar paaminde;
De skulde, sagde han, tilrede alting sinde,
I Havnen laae en Jagt med Takkel og med Tov,
De maatte skynde sig, mens Fogden endda sov;
Han havde Proviant, alt hvad de skulde tcere,
Og bod dem alle Ting i hast om Bord at bcere.
Sligt efterlevet blev af dem i storste hast:
Alt sammenskrabet blev, i fleng Paa Dekket kast.
Siig mig Calliope! o Digte-Konsts Gudinde!
Forklar mig her med Fynd og ziirlig denne sinde
De dyrebare Ting, opregn mig paa en Prik
Hvad denne Unger-Svend af lomfrue Nille fik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederpaars/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free