Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Fierde Bogs 2. Sang.
Skreeg: Inden stakket Tid et Barbane vi faae (a)
Den Roes Vyfkriveren man ikke let betager,
At han jo accurat var udi slige Sager;
Han for en Bogstav kom med andre tit i Haar.
Af sligt den gode Mand og fik sit Banesaar.
Gid man i vores Tiid ham efterfvlge vilde,
Og paa Materien ej Tiid allene spilde !
Hvo sporger nu, om Ord er bogstaveret ret?
Nej! man sig tager nu alt saadan meget let.
Lars Hick Orthographie tog udi agt saa noye,
At han Materien kun agtede heel foje;
Han ivred sig i seer, da han blev våer et V
Med E i Enden, streeg: Man maa af Harme doe.’
Vormester fuldte ej de samme Fundamenter;
At skille Tretten, en Postil han straren henter,
Med O og E man der det bogstaveret saae.
Man tcenkte da, Lars Hick af Skindet vilde gaae;
Han skreeg: Orthographie man aldrig gierne soger
I en Postil! Vi maa opkaste andre Bsger;
Vi et Politisk Skrift vil tage, som er net.
En Geistlig plejer ej at bogstavere ret.
Jens Raadmand over sligt man gandske saae at blegne (d).
Han ivrede sig paa Religionens vegne,
Han raabte: Hillemcent! tal meere med Besteed,
I over stige Ord tand komme i Fortreed.
Han som en Cato var i Raadet; paa hans Iver
Samt Dyd og Taushed om man her Afrisning giver,
Det til Opbyggelse og Lcerdom tiene kand
For dem, som ere i sligt Embede og Stand.
Ej fra Papyrio en Raadmand havde vceret,
l» Poeten raillerer generaliter med dem, der seer meer efter, om der
fattes en Bogstav, end om der er Meening udi et Skrift; Et Vltium,
fom udi disse saa kaldte polerede Seculis haver taget stor Over
haand. Menneskets Natur er at falde fra en Ertremitet til en
anden: man haver taget sig fore at udrodde den som
fandtes udi Stiilen hos rne<lii Zevl «oripwre», og derved er falden
til det yderste Pedauterie. Saa at man fast ,tte veed, hvilken
Alder mest er at beklage,
(d) Visse ivrige Geistliges Character, som holde for, at man attacqve
rer Religionen, naar man criticerer Stiilen udi en Canonisk Bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
