Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
ved at huse saanne tanker.––––Der kom graat
og saar otte i, som hun vedblev at formane: Han
maatte be uavladelig, be om Guds englers nærvær!
- — Bare paa den maate kunde han holde sit
hjerte rent. For det var med onde tanker som
med ugræsset: Slap de først ind i hjertet og fik
lov til at fæstne sig, kom de til at kvæle al god
sæd!––––Hun ynket sig, sutret i stor nød, om
at han maatte være lydig og gaa de veiene hun
pekte!––––Tilsidst fik graaten overhaand; hun
kastet sig ned over ham, klemte ham til sig. Og
saa blev det saa sørgelig at han maatte graate med,
endda han ikke kunde begripe hvad gale han
hadde gjort nu. Ord fandt de ikke. Men hun
smaaklappet og strøk ham. Han smøg sig
tættere til hende, sank ned i noe merkelig bløtt og
godt; pludselig visste han ikke mer, for her var
det saa godt at ligge.
––––Dagen efter kunde han ikke faa fred for
den ruskveirstonen hans Tambur-Ola; den steg og
den sank, men aldrig saa lavt han ikke kunde
høre den. Saa tok Peder til at synge den og holdt
paa til han var glad igjen.
VII.
En opreven stormfuld tid brøt ind over St. Lukas
Norsk Evangelisk Lutherske Menighet. Baaten
krænget spøkelig, og det var ingen til at gaa paa
vandet og stille stormen. Det værste var, at pastor
Isaksen manglet gamleprestens stø haand og klare
øie, og dudde derfor kleint til at staa ved roret i
det herrens veir som tok til at rase.
Oline Tuftans sørgelige bortgang virket som et
voldsomt sjok paa hele menigheten; hun som i
levende live hadde gjemt sig saa godt unna, steg
nu indom hvermands dør og spurte hvad de syntes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
