Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
utover hele prærien; alle ser sig om og lægger
ivei nedover. — Miss Quam allersidst. Som en
hønsemor der følger flokken, kommer hun
vag-gende efter, uten hast, uten spor av excitement.
Straks Miriam ropte, slipper Lloyd taket; alt
er ødelagt nu — damm her! Han tar til at albue
sig vei ut av mængden; de største guttene finder
det klokest at følge hans eksempel, — de ser Miss
Quam komme, og synes ikke det haster saa svært.
Lloyd møter lærerinden først. — De skal faa
se han ikke er den karen som lusker unna! bøier
sig og river op et straa mens han venter paa hun
skal gaa forbi.
Men saa finder hun paa ikke at gaa forbi; hun
stanser like foran ham, de kloke øinene gransker
ham fra top til taa.
«Hvad har dere nu fundet paa igjen?»
«Bare jeg og han der Peder!» retter han sig
likegyldig op og vil forbi.
Da gjør hun det Lloyd ikke vilde hat hende
til for noen verdens ting: hun stikker armen sin
under hans og slaar følge, og nu er det han som
vil løs og blir sittende fast.
«Saa — det var du og liam?»
«Yes.»
«Her sier vi «yes ma’am,» rettet hun, «og det
var du som begyndte?»
«Well —»
«Well, jeg hørte hvordan du tok imot ham da
han kom ut. Det var forfærdelig stygt av dig,
Lloyd! Peder har intet galt gjort.»
«Nei det var sandt, — han far saa billedet med
sine egne øine!» — Lloyd hadde faat noe hvitt i
øinene, stemmen var tynd av sinne.
«Naar?»
«Den kvelden de hadde møte derborte!»
«Det tror jeg nok; men somme tider ser folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
