Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
fjern brus av folkemassen, og fire crackers som
eksploderte.
Paa et vindfald, som laa op til et andet træ,
satte Else sig; her var det kjølig og godt,
kveld-brisen kom sopende østenfra — her i
skogkan-ten hauget den sig op, tok fat i trærnes kroner
og suste med dem.
Else lænte sig mot træstammen. «Jeg tror jeg
tar hatten av?» Hun saa paa ham, det hørtes
ut som hun bad om lov.
Peder stod nær hende. En yr glæde fyldte ham,
løftet ham, han orket ikke sætte sig. — —
«Nu er vi ved verdens ende, og her er jeg
kongen, skal du vite! Jeg befaler dig at du aldrig
faar bære hat mer — dit haar er saa vakkert.
— — Jeg har latt utgaa en befaling, at fra nu
av skal du hete Goldenlocks, — den som kalder
dig med andet navn, han skal lide døden!»
Else hadde lukket øinene. Hun sat tauis en
lang stund. En rar træthet hun sat og smilte i,
var over hende. Endelig sa hun stille:
«Fortæl mig mer om hvordan det er ved
verdens ende!»
Peder satte sig ved siden av hende:
«Hvordan det er ved verdens ende?»
«Ja––––fortæl om alt!»
«Da blir du ræd!»
«Er der saa fælt?»
«Nei herlig! Der slaas sterke mænd for ting
de tror paa!»
Peder brøt løs et stykke bark fra stammen og
slængte det fra sig.
«Er du konge der?»
«He he,» nikket han, «der er jeg kongen!*
«Da maa du ikke la dine mænd gjøre saant
––––det er ondt, — det er syndig!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
