- (Ombord på et skib i Nordsjøen udenfor den norske
kyst. Solnedgang. Stormfuldt vejr.)
(Peer Gynt, en kraftig gammel mand med isgråt hår og skæg. Står
agter i hytten. Han er halvt sjømandsklædt, i jakke og høje
støvler. Dragten noget slidt og medtagen; han selv vejrbidt og med et
hårdere udtryk. Skibskaptejnen ved rattet hos rorgængeren. Mandskabet
forut.)
- PEER GYNT
- (læner armene på rælingen og stirrer ind mot land)
Se Halligskarven i veinterham;-
han brisker sig, gamlen, i kveldsols bram.
Jøklen, bror hans, står bag påskrå;
han har endu den grønne iskåben på.
Folgefonnen, hun er nu så fin,-
ligger som en jomfrui skære lin.
Vær ingen galninger, gamle gutter!
Stå der I står; I er gråstens-nuter.
- KAPTEJNEN
- (råber forud)
To mand tilrors,- og lanternen sat!
- PEER GYNT
- Det kuler stivt.
- KAPTEJNEN
- Vi får storm inat.
- PEER GYNT
- Har en fra havet kending af Ronden?
- KAPTEJNEN
- Nej, var det ligt;- den ligger bag Fånnen.
- PEER GYNT
- Eller Blåhø?
- KAPTEJNEN
- Nej; men opp fra riggen
kan en i klarvejr se Galdhøpiggen.
- PEER GYNT
- Hvor har vi Hårtejgen?
- KAPTEJNEN
- (peger)
Så omtrent.
- PEER GYNT
- Javel.
- KAPTEJNEN
- Det lader til De er kendt.
- PEER GYNT
- Da jeg rejste fra landet, for jeg her forbi,
og bærmen, siger ordsproget, hænger længst i.
(spytter og stirrer mod kysten)
Derinde, hvor det blåner i skar og kløft,-
hvor fjelddalen svartner, trang, som en grøft,-
og under, langs med den åbne fjord,-
der er det altså menneskene boer.
(ser på kaptejnen)
De bygger spredt her i landet.
- KAPTEJNEN
- Ja;
der er vidt imellem og langt ifra.
- PEER GYNT
- Er vi inde før daggry?
- KAPTEJNEN
- Så ved pas,
ifald ikke natten blir altfor hvas.
- PEER GYNT
- Det tykner i vest.
- KAPTEJNEN
- Det gør så.
- PEER GYNT
- Stop!
De kan huske mig på, når vi siden gør op,--
jeg er sindet, som man siger, at øve godt
imod mandskapet-
- KAPTEJNEN
- Takker!
- PEER GYNT
- Det blir kun småt.
Guld har jeg gravet, og mistet hvad jeg fandt;-
fatum og jeg vi er rent på kant.
De ved, hvad jeg har ombord i behold.
Det er slumpen; -resten fo'r fanden i vold.
- KAPTEJNEN
- Det er mer end nok til at skaffe Dem vægt
mellem folket hjemme.
- PEER GYNT
- Jeg har ingen slægt.
Der er ingen, som venter den rige styggen.-
Nå; så slipper en også for krus på bryggen!
- KAPTEJNEN
- Der har vi vejret.
- PEER GYNT
- Ja, husk så på,-
er nogen af folkene rigtig trængende,
så ser jeg ikke så nøje på pengene-
- KAPTEJNEN
- Det er vakkert. De flestes kår er små;
alle har de kærringer og unger hjemme.
Med hyren alene falder det tyndt;
men kom de nu hjem med lidt extra mynt,
blev der et gensyn, de sent vilde glemme.
- PEER GYNT
- Hvad for noget? Har de kærringer og unger?
Er de gifte?
- KAPTEJNEN
- Gifte? Ja, hele flokken.
Men den, som er trangest stillet, er kokken;
hos ham er tilhuse den svarte hunger.
- PEER GYNT
- Gifte? Har hjemme nogen, som venter?
Som glædes, når de kommer? Hvad?
- KAPTEJNEN
- Ja vel,
på fattigfolks måde.
- PEER GYNT
- Og kommer de en kveld,
hvad så?
- KAPTEJNEN
- Så tænker jeg kærringen henter
litt godt for en gang skyld-
- PEER GYNT
- Og lys i pladen?
- KAPTEJNEN
- Kanhænde to; og en ddran til maden.
- PEER GYNT
- Og så sidder de lunt? Har varme på gruen?
Har ungerene om sig? Der er ståk i stuen;
der er ingen, som hører den anden tilende,-
slig glæde er der på dem-?
- KAPTEJNEN
- Det kunde vel hænde.
Og derfor var det vakkert, De lovete før,-
at spede lidt til.
- PEER GYNT
- (slår i rælingen)
Nej, om jeg gør!
Tror De jeg er gal? Mener De jeg punger
ud til fromme for andres unger?
Jeg har surt nok slæbt for at tjene min mynt!
Ingen venter på gamle Peer Gynt.
- KAPTEJNEN
- Ja, ja; som De vil; Deres penge er Deres.
- PEER GYNT
- Rigtig! De er mine og ingen fleres.
Opgør, så fort De har anker i bunden!!
Min fragt fra Pamama som kahytspassager.
Så brændvin til folkene. Ikke mer.
Gier jeg mere, kaptejn, kan De slå mig på munden!
- KAPTEJNEN
- Jeg skylder Dem kvittering og ikke juling;-
men undskyld; nu får vi storm for kuling.
(han går fremover dækket. Det er blevet mørkt; der tændes lys i kahytten. Sjøgangen tiltager. Skodde og tykke skyer.)
- PEER GYNT
- Holde en ustyrtelig ungeflok hjemme;-
ligge som en glæde i sindene fremme;-
følges af andres tanker på vej -!
Der er aldri nogen, som tænker på mig.
Lys i pladen? Det lys skal slukne.
Jeg viol finde på noget-! Jeg vil drikke dem drukne;-
ikke en af de djævler skal gå ædru iland.
Fulde skal de komme til kærringer og unger!
De skal bande; de skal slå i bordet så det runger,-
skræmme dem, der venter, fra vid og forstand!
Kærringer skal skrige og rømme af huset,--
trive ungerene med! Hele glæden i gruset!
(Skibet krænger stærkt; han tumler og har møje med at holde sig.)
Nå, der var en ordentlig overhaling.
Havet arbejder, som det havde betaling;-
det er endu sig selv her nord under leden;-
sjøen påtvers, lige vrang og vreden --
(lytter.)
Hvad er det for skrig?
- VAGTEN
- (forud)
Et vrag i læ!
- KAPTEJNEN
- (midtskibs, kommanderer)
Roret hart styrbord! Klods for vinden!
- STYRMANDEN
- Er der folk på vraget?
- VAGTEN
- Jeg skimter tre!
- PEER GYNT
- Fir hækjollen ned-
- KAPTEJNEN
- Den blev fyldt forinden.
(går forover)
- PEER GYNT
- Hvem tænker på sligt?
(til nogle af mandskapet)
Er I folk, så frels!
Hvad fanden, om I får jer en fugtet pels -!
- BÅDSMANDEN
- Det er ugørligt i sligt et hav.
- PEER GYNT
- De skriger igen! Se, vinden skraler-.
Kok, tør du prøve? Fort Jeg betaler-
- KOKKEN
- Nej, ikke om tyve pund sterling De gav-
- PEER GYNT
- I hunde! I krystersjæle! Kan I glemme,
det er folk, som har kærringer og unger hjemme?
Nu sidder de og venter-
- BÅDSMANDEN
- Tolmod er sundt.
- KAPTEJNEN
- Bær af for brottet!
- BÅDSMANDEN
- Vraget gik rundt.
- PEER GYNT
- Der blev stille med et -?
- BÅDSMANDEN
- Var de gifte, som De tænker,
så fik verden ret nu tre nybagte enker.
(Ovejret voxer. Peer Gynt går agterover dækket)
- PEER GYNT
- Der er ingen tro mellem menneskene mer,-
ingen kristendom, slig, som skrevet og sagt er;-
lidt gør de godt, og mindre de beer,-
og har slet ingen agt for de vældige magter.-
I et vejr som inat, er Vorherre farlig.
De bæster skulde hytte sig, tænke, som sandt er,
det er vogsomt at lege med elefanter;--
og så lægger de sig ud med ham åbenbarlig!
Jeg er skyldløs; på offerpynten,
kan jeg bevise, jeg stod med mynten.
Man hvad har jeg for det? - Der går jo det ord:
Samvittighedsfred er en dejlig pude.
Å ja, det holder stik på den tørre jord,
men duer s'gu ikke for en snus ombord,
hvor en skikkelig mand er blandt pakket ude.
Tilsjøs får en aldri være sig selv;
en får følge de andre fra dæk til hvælv;
slår hævnens time for bådsmand og kokken,
så stryger jeg sagtens i vasken med flokken;-
ens særlige tarv sættes rent til siden;-
man gælder som en pølse i slagtetiden.-
Fejlen er den, jeg har vært for from.
Og utak har jeg for hele stasen.
Var jeg yngre, tror jeg, jeg sadled om,
og pøved en stund at spille basen.
Der er tid endnu! Det skal spørges i bygden
at Peer er kommen over havet i højden!
Gården vil jeg vinde med ond eller godt;-
jeg vil bygge den om; den skal lyse som et slot.
Men ingen får lov at komme ind i stuen!
For porten skal de stå og dreje på luven;-
tigge og trygle,- det kan de frit;
men ingen får en eneste skilling af mit;--
måtte jeg under skæbnens piskeslag hyle,
så findes vel de, jeg igen kan prygle--
- DEN FREMMEDE PASSAGER
- (står i mørket ved siden af Peer Gynt og hilser venligt)
Godaften!
- PEER GYNT
- Godaften! Hvad -? Hvem er De?
- PASSAGEREN
- Jeg er Deres nedpassager, til tjeneste.
- PEER GYNT
- Ja så? Jeg troode, jeg var den eneste.
- PASSAGEREN
- En fejl formodning, som nu er forbi.
- PEER GYNT
- Men underligt nok, at først ikveld
jeg ser Dem-
- PASSAGEREN
- Jeg går ikke ud om dagen.
- PEER GYNT
- De er kanske syg? De er hvid, som et lagen-
- PASSAGEREN
- Nej tak, - jeg befinder mig inderlig vel.
- PEER GYNT
- Det stormer hvast.
- PASSAGEREN
- Ja, velsignet mand!
- PEER GYNT
- Velsignet?
- PASSAGEREN
- Havet går højt, som huse.
Ah, ens tænder løber i vand!
Tænk, hvilke vrag det inat vil knuse;-
og tænk, hvilke lig, der vil drive iland!
- PEER GYNT
- Bevares vel!
- PASSAGEREN
- Har De set en kvalt,
en hængt, -eller druknet?
- PEER GYNT
- Nu blir det for galt-!
- PASSAGEREN
- Ligene ler. Men latteren er tvungen;
og de fleste har gerne bidt sig i tungen.
- PEER GYNT
- Bliv mig fra livet-!
- PASSAGEREN
- Et spørsmål kun!!
Hvis vi f.ex tørned på grund,
og sank i mørket-
- PEER GYNT
- De tror, her er fare?
- PASSAGEREN
- Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal svare.
Dog, sæt nu, jeg flyder og De går tilbunds-
- PEER GYNT
- Å, sludder -
- PASSAGEREN
- Det er en mulighed kuns.
Men står man i graven med den ene fod,
blir an blød, og deler ut milde gaver-
- PEER GYNT
- (griber i lommen)
Ho, penge!
- PASSAGEREN
- Nej; men er De så god
at skænke mig Deres ærede kadaver-?
- PEER GYNT
- Nu går det for vidt!
- PASSAGEREN
- Bare liget, forstår De!
Det er for min videnskabs skyld-
- PEER GYNT
- Nu går De!
- PASSAGEREN
- Menm, kære, betænk,- De har fordel af sagen!
Jeg skal få Dem åbnet og lagt for dagen.
Hvad jeg navnlig vil sørge, er sædet for drømmene,-
og forresten gå Dem kritisk efter i sømmene-
- PEER GYNT
- Vig fram mig!
- PASSAGEREN
- Men, kære,- en druknet krop!-
- PEER GYNT
- Bespottelig mand! De ægger uvejret op!
Er det ikke for galt! Vi har storm og regn,
en ustyrtelig sjøgang og alskens tegn
til noget, som kan gøre os et hode kortere;-
og så ter Dem Dem så det kommer desfortere!
- PASSAGEREN
- De er nok ikke oplagt til videre forhandling;
men tiden bringer jo så mangen forvandling--
(hilser venligt)
Vi træffes når De synker, om ikke før;
kanske De da er i bedre humør.
(går ind i kahytten)
- PEER GYNT
- Uhyggelige karle, disse videnskabsmænd!
Sligt fritænkervæsen-
(til bådsmanden, som går forbi)
Et ord, min ven!
Passagereren? Hvad er det for et galehuslem?
- BÅDSMANDEN
- Jeg ved ikke af, vi har andre end Dem.
- PEER GYNT
- Ikke andre? Nu blir det værre og værre.
(til jungmanden, der kommer fra kahytten)
Hvem gik i kahytsdøren?
- JUNGMANDEN
- Skibshunden, herre!
(går forbi)
- VAGTEN
- (råber)
Land klods forud!
- PEER GYNT
- Min kuffert! Min kasse!?
Alt godset på dækket!
- BÅDSMANDEN
- Vi har andet at passe.
- PEER GYNT
- Det var sludder, kaptejn! Bare løjer og spas;-
det er ganske visst, jeg vil hjælpe kokken-
- KAPTEJNEN
- Klyveren sprang!
- STYRMANDEN
- Og der strøg fokken!
- BÅDSMANDEN
- (skriger forud)
Grundbrot for bougen!
- KAPTEJNEN
- Hun går i knas!
(Skibet støder. Larm og forvirring.)