- Project Runeberg -  Peer Gynt /
1. I stormfullt vær, utenfor kysten av Norge

Author: Henrik Ibsen - Tema: Trolls, Norwegian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Akt 5
Scene 1

(Ombord på et skib i Nordsjøen udenfor den norske kyst. Solnedgang. Stormfuldt vejr.)

(Peer Gynt, en kraftig gammel mand med isgråt hår og skæg. Står agter i hytten. Han er halvt sjømandsklædt, i jakke og høje støvler. Dragten noget slidt og medtagen; han selv vejrbidt og med et hårdere udtryk. Skibskaptejnen ved rattet hos rorgængeren. Mandskabet forut.)

PEER GYNT
(læner armene på rælingen og stirrer ind mot land)

Se Halligskarven i veinterham;-
han brisker sig, gamlen, i kveldsols bram.
Jøklen, bror hans, står bag påskrå;
han har endu den grønne iskåben på.
Folgefonnen, hun er nu så fin,-
ligger som en jomfrui skære lin.
Vær ingen galninger, gamle gutter!
Stå der I står; I er gråstens-nuter.

KAPTEJNEN
(råber forud)

To mand tilrors,- og lanternen sat!

PEER GYNT
Det kuler stivt.
KAPTEJNEN
Vi får storm inat.
PEER GYNT
Har en fra havet kending af Ronden?
KAPTEJNEN
Nej, var det ligt;- den ligger bag Fånnen.
PEER GYNT
Eller Blåhø?
KAPTEJNEN
Nej; men opp fra riggen
kan en i klarvejr se Galdhøpiggen.
PEER GYNT
Hvor har vi Hårtejgen?
KAPTEJNEN
(peger)

Så omtrent.

PEER GYNT
Javel.
KAPTEJNEN
Det lader til De er kendt.
PEER GYNT
Da jeg rejste fra landet, for jeg her forbi,
og bærmen, siger ordsproget, hænger længst i.

(spytter og stirrer mod kysten)

Derinde, hvor det blåner i skar og kløft,-
hvor fjelddalen svartner, trang, som en grøft,-
og under, langs med den åbne fjord,-
der er det altså menneskene boer.

(ser på kaptejnen)

De bygger spredt her i landet.

KAPTEJNEN
Ja;
der er vidt imellem og langt ifra.
PEER GYNT
Er vi inde før daggry?
KAPTEJNEN
Så ved pas,
ifald ikke natten blir altfor hvas.
PEER GYNT
Det tykner i vest.
KAPTEJNEN
Det gør så.
PEER GYNT
Stop!
De kan huske mig på, når vi siden gør op,--
jeg er sindet, som man siger, at øve godt
imod mandskapet-
KAPTEJNEN
Takker!
PEER GYNT
Det blir kun småt.
Guld har jeg gravet, og mistet hvad jeg fandt;-
fatum og jeg vi er rent på kant.
De ved, hvad jeg har ombord i behold.
Det er slumpen; -resten fo'r fanden i vold.
KAPTEJNEN
Det er mer end nok til at skaffe Dem vægt
mellem folket hjemme.
PEER GYNT
Jeg har ingen slægt.
Der er ingen, som venter den rige styggen.-
Nå; så slipper en også for krus på bryggen!
KAPTEJNEN
Der har vi vejret.
PEER GYNT
Ja, husk så på,-
er nogen af folkene rigtig trængende,
så ser jeg ikke så nøje på pengene-
KAPTEJNEN
Det er vakkert. De flestes kår er små;
alle har de kærringer og unger hjemme.
Med hyren alene falder det tyndt;
men kom de nu hjem med lidt extra mynt,
blev der et gensyn, de sent vilde glemme.
PEER GYNT
Hvad for noget? Har de kærringer og unger?
Er de gifte?
KAPTEJNEN
Gifte? Ja, hele flokken.
Men den, som er trangest stillet, er kokken;
hos ham er tilhuse den svarte hunger.
PEER GYNT
Gifte? Har hjemme nogen, som venter?
Som glædes, når de kommer? Hvad?
KAPTEJNEN
Ja vel,
på fattigfolks måde.
PEER GYNT
Og kommer de en kveld,
hvad så?
KAPTEJNEN
Så tænker jeg kærringen henter
litt godt for en gang skyld-
PEER GYNT
Og lys i pladen?
KAPTEJNEN
Kanhænde to; og en ddran til maden.
PEER GYNT
Og så sidder de lunt? Har varme på gruen?
Har ungerene om sig? Der er ståk i stuen;
der er ingen, som hører den anden tilende,-
slig glæde er der på dem-?
KAPTEJNEN
Det kunde vel hænde.
Og derfor var det vakkert, De lovete før,-
at spede lidt til.
PEER GYNT
(slår i rælingen)

Nej, om jeg gør!
Tror De jeg er gal? Mener De jeg punger
ud til fromme for andres unger?
Jeg har surt nok slæbt for at tjene min mynt!
Ingen venter på gamle Peer Gynt.

KAPTEJNEN
Ja, ja; som De vil; Deres penge er Deres.
PEER GYNT
Rigtig! De er mine og ingen fleres.
Opgør, så fort De har anker i bunden!!
Min fragt fra Pamama som kahytspassager.
Så brændvin til folkene. Ikke mer.
Gier jeg mere, kaptejn, kan De slå mig på munden!
KAPTEJNEN
Jeg skylder Dem kvittering og ikke juling;-
men undskyld; nu får vi storm for kuling.

(han går fremover dækket. Det er blevet mørkt; der tændes lys i kahytten. Sjøgangen tiltager. Skodde og tykke skyer.)

PEER GYNT
Holde en ustyrtelig ungeflok hjemme;-
ligge som en glæde i sindene fremme;-
følges af andres tanker på vej -!
Der er aldri nogen, som tænker på mig.
Lys i pladen? Det lys skal slukne.
Jeg viol finde på noget-! Jeg vil drikke dem drukne;-
ikke en af de djævler skal gå ædru iland.
Fulde skal de komme til kærringer og unger!
De skal bande; de skal slå i bordet så det runger,-
skræmme dem, der venter, fra vid og forstand!
Kærringer skal skrige og rømme af huset,--
trive ungerene med! Hele glæden i gruset!

(Skibet krænger stærkt; han tumler og har møje med at holde sig.)

Nå, der var en ordentlig overhaling.
Havet arbejder, som det havde betaling;-
det er endu sig selv her nord under leden;-
sjøen påtvers, lige vrang og vreden --

(lytter.)

Hvad er det for skrig?

VAGTEN
(forud)

Et vrag i læ!

KAPTEJNEN
(midtskibs, kommanderer)

Roret hart styrbord! Klods for vinden!

STYRMANDEN
Er der folk på vraget?
VAGTEN
Jeg skimter tre!
PEER GYNT
Fir hækjollen ned-
KAPTEJNEN
Den blev fyldt forinden.

(går forover)

PEER GYNT
Hvem tænker på sligt?

(til nogle af mandskapet)

Er I folk, så frels!
Hvad fanden, om I får jer en fugtet pels -!

BÅDSMANDEN
Det er ugørligt i sligt et hav.
PEER GYNT
De skriger igen! Se, vinden skraler-.
Kok, tør du prøve? Fort Jeg betaler-
KOKKEN
Nej, ikke om tyve pund sterling De gav-
PEER GYNT
I hunde! I krystersjæle! Kan I glemme,
det er folk, som har kærringer og unger hjemme?
Nu sidder de og venter-
BÅDSMANDEN
Tolmod er sundt.
KAPTEJNEN
Bær af for brottet!
BÅDSMANDEN
Vraget gik rundt.
PEER GYNT
Der blev stille med et -?
BÅDSMANDEN
Var de gifte, som De tænker,
så fik verden ret nu tre nybagte enker.

(Ovejret voxer. Peer Gynt går agterover dækket)

PEER GYNT
Der er ingen tro mellem menneskene mer,-
ingen kristendom, slig, som skrevet og sagt er;-
lidt gør de godt, og mindre de beer,-
og har slet ingen agt for de vældige magter.-
I et vejr som inat, er Vorherre farlig.
De bæster skulde hytte sig, tænke, som sandt er,
det er vogsomt at lege med elefanter;--
og så lægger de sig ud med ham åbenbarlig!

Jeg er skyldløs; på offerpynten,
kan jeg bevise, jeg stod med mynten.
Man hvad har jeg for det? - Der går jo det ord:
Samvittighedsfred er en dejlig pude.
Å ja, det holder stik på den tørre jord,
men duer s'gu ikke for en snus ombord,
hvor en skikkelig mand er blandt pakket ude.
Tilsjøs får en aldri være sig selv;
en får følge de andre fra dæk til hvælv;
slår hævnens time for bådsmand og kokken,
så stryger jeg sagtens i vasken med flokken;-
ens særlige tarv sættes rent til siden;-
man gælder som en pølse i slagtetiden.-
Fejlen er den, jeg har vært for from.
Og utak har jeg for hele stasen.
Var jeg yngre, tror jeg, jeg sadled om,
og pøved en stund at spille basen.
Der er tid endnu! Det skal spørges i bygden
at Peer er kommen over havet i højden!
Gården vil jeg vinde med ond eller godt;-
jeg vil bygge den om; den skal lyse som et slot.
Men ingen får lov at komme ind i stuen!
For porten skal de stå og dreje på luven;-
tigge og trygle,- det kan de frit;
men ingen får en eneste skilling af mit;--
måtte jeg under skæbnens piskeslag hyle,
så findes vel de, jeg igen kan prygle--

DEN FREMMEDE PASSAGER
(står i mørket ved siden af Peer Gynt og hilser venligt)

Godaften!

PEER GYNT
Godaften! Hvad -? Hvem er De?
PASSAGEREN
Jeg er Deres nedpassager, til tjeneste.
PEER GYNT
Ja så? Jeg troode, jeg var den eneste.
PASSAGEREN
En fejl formodning, som nu er forbi.
PEER GYNT
Men underligt nok, at først ikveld
jeg ser Dem-
PASSAGEREN
Jeg går ikke ud om dagen.
PEER GYNT
De er kanske syg? De er hvid, som et lagen-
PASSAGEREN
Nej tak, - jeg befinder mig inderlig vel.
PEER GYNT
Det stormer hvast.
PASSAGEREN
Ja, velsignet mand!
PEER GYNT
Velsignet?
PASSAGEREN
Havet går højt, som huse.
Ah, ens tænder løber i vand!
Tænk, hvilke vrag det inat vil knuse;-
og tænk, hvilke lig, der vil drive iland!
PEER GYNT
Bevares vel!
PASSAGEREN
Har De set en kvalt,
en hængt, -eller druknet?
PEER GYNT
Nu blir det for galt-!
PASSAGEREN
Ligene ler. Men latteren er tvungen;
og de fleste har gerne bidt sig i tungen.
PEER GYNT
Bliv mig fra livet-!
PASSAGEREN
Et spørsmål kun!!
Hvis vi f.ex tørned på grund,
og sank i mørket-
PEER GYNT
De tror, her er fare?
PASSAGEREN
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal svare.
Dog, sæt nu, jeg flyder og De går tilbunds-
PEER GYNT
Å, sludder -
PASSAGEREN
Det er en mulighed kuns.
Men står man i graven med den ene fod,
blir an blød, og deler ut milde gaver-
PEER GYNT
(griber i lommen)

Ho, penge!

PASSAGEREN
Nej; men er De så god
at skænke mig Deres ærede kadaver-?
PEER GYNT
Nu går det for vidt!
PASSAGEREN
Bare liget, forstår De!
Det er for min videnskabs skyld-
PEER GYNT
Nu går De!
PASSAGEREN
Menm, kære, betænk,- De har fordel af sagen!
Jeg skal få Dem åbnet og lagt for dagen.
Hvad jeg navnlig vil sørge, er sædet for drømmene,-
og forresten gå Dem kritisk efter i sømmene-
PEER GYNT
Vig fram mig!
PASSAGEREN
Men, kære,- en druknet krop!-
PEER GYNT
Bespottelig mand! De ægger uvejret op!
Er det ikke for galt! Vi har storm og regn,
en ustyrtelig sjøgang og alskens tegn
til noget, som kan gøre os et hode kortere;-
og så ter Dem Dem så det kommer desfortere!
PASSAGEREN
De er nok ikke oplagt til videre forhandling;
men tiden bringer jo så mangen forvandling--

(hilser venligt)

Vi træffes når De synker, om ikke før;
kanske De da er i bedre humør.

(går ind i kahytten)

PEER GYNT
Uhyggelige karle, disse videnskabsmænd!
Sligt fritænkervæsen-

(til bådsmanden, som går forbi)

Et ord, min ven!
Passagereren? Hvad er det for et galehuslem?

BÅDSMANDEN
Jeg ved ikke af, vi har andre end Dem.
PEER GYNT
Ikke andre? Nu blir det værre og værre.

(til jungmanden, der kommer fra kahytten)

Hvem gik i kahytsdøren?

JUNGMANDEN
Skibshunden, herre!

(går forbi)

VAGTEN
(råber)

Land klods forud!

PEER GYNT
Min kuffert! Min kasse!?
Alt godset på dækket!
BÅDSMANDEN
Vi har andet at passe.
PEER GYNT
Det var sludder, kaptejn! Bare løjer og spas;-
det er ganske visst, jeg vil hjælpe kokken-
KAPTEJNEN
Klyveren sprang!
STYRMANDEN
Og der strøg fokken!
BÅDSMANDEN
(skriger forud)

Grundbrot for bougen!

KAPTEJNEN
Hun går i knas!

(Skibet støder. Larm og forvirring.)



Project Runeberg, Sat Dec 15 20:26:05 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/peergynt/5a.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free