- (Under land mellem skær og brændinger. SKibet går under. I
skodden skimtes jollen med to mænd. En brotsjø fylder den; den
kantrer; et skig hørees; derpå alt stille en stund. Lidt efter kommer
bådhvælvet tilsyne.)
- PEER GYNT
- Hjælp! Båd fra land! Hjælp! Jeg forgår!
Frels, herre Gud, - som skrevet står!
om hatteskyggen en sørgeflig; -
(klamerer sig fast til bådkølen.)
- KOKKEN
- (dukker op på den anden side.)
Å, herre Gud, - for mine små,
vær nådig! Lad mig landet nå!
(holder sig i kølen)
- PEER GYNT
- Slip!
- KOKKEN
- Slip!
- PEER GYNT
- Jeg slår!
- KOKKEN
- Jeg slår igen!
- PEER GYNT
- Jeg knuser dig med spark og spænd!
Slip taget! Hvælvet bær ej to!
- KOKKEN
- Det ved jeg. Vig!
- PEER GYNT
- Vig selv!
- KOKKEN
- Jo-jo!
(de kæmper; kokken lamslår sin ene hånd; han klynger sig fast med den anden)
- PEER GYNT
- Den næven væk!
- KOKKEN
- Å, snille, - spar!
Husk på de små, jeg hjemme har!
- PEER GYNT
- Jeg trænger livet mer end du,
for jeg er ungeløs endnu.
- KOKKEN
- Slip! De har levet; jeg er ung!
- PEER GYNT
- Fort; rap dig; synk; - du blir så tung.
- KOKKEN
- Vær nådig! Vig i Herrens navn!
For Dem bær ingen sorg og savn -
(skriger og slipper)
Jeg drukner -!
- PEER GYNT
- I dit nakkehår
jeg holder; læs dit Fadervor!
- KOKKEN
- Jeg kan ej mindes-; alt blir svart --
- PEER GYNT
- Det væsentligste i en fart -!
- KOKKEN
- Giv os idag -!
- PEER GYNT
- Spring over, kok;
hvad du har nødig, får du nok.
- KOKKEN
- Giv os idag-
- PEER GYNT
- Den samme sang!
Det mærkes, du var kok engang -
(taget glipper)
- KOKKEN
- (synkende)
Giv os idag vort-
(går under)
- PEER GYNT
- Amen, gut!
Du var og blev dig selv til slut. -
(svinger sig op på hvælvet)
Hvor der er liv, der er der håb-
- DEN FREMMEDE PASSAGER
- (griber i båden)
Godmorgen!
- PEER GYNT
- Huj!
- PASSAGEREN
- Jeg hørte råb;-
det var dog morsomt jeg Dem fandt.
Nu? Kan De se, jeg spåde sandt?
- PEER GYNT
- Slip! Slip! Her er knapt plads for en!
- PASSAGEREN
- Jeg svømmer med det venstre be.
Jeg flyder, får jeg blot med spidsen
af fingeren holde her i ridsen.
Men apropos om liget -
- PEER GYNT
- Ti!
- PASSAGEREN
- Med resten er det rent forbi -
- PEER GYNT
- Hold munden!
- PASSAGEREN
- Ganske som De vil.
(taushed)
- PEER GYNT
- Hvad godt?
- PASSAGEREN
- Jeg tier.
- PEER GYNT
- Satans spil-
Hvad gør De?
- PASSAGEREN
- Venter.
- PEER GYNT
- (river sig å håret)
Jeg blir gal!
Hvad er De?
- PASSAGEREN
- Venlig!
- PEER GYNT
- Videre! Tal!
- PASSAGEREN
- Hvad tror De? Ved De ingen anden,
som er mig lig?
- PEER GYNT
- Å, jeg ved fanden -!
- PASSAGEREN
- (sagte)
Har han for skik at tænde lygten
på livsevs natvej gennem frygten?
- PEER GYNT
- Se, se! Når sagen grejdes ud,
se er De vel et lysets bud?
- PASSAGEREN
- Ven,- har De en gang blot hvert halvår
tilbunds fornummet angstens alvor?
- PEER GYNT
- Ræd blir man jo, når faren truer;-
men Deres ord er sat på skruer-
- PASSAGEREN
- Ja, har De blot en gang i livet
havt sejren, som i angst er givet?
- PEER GYNT
- (se på ham)
Kom De at åbne mig en dør,
så var det dumt De ej kom før.
Det ligner ingenting at vælge
sin tid når havet vil en svælge.
- PASSAGEREN
- Var kanske sejren mere trolig
i Deres ovnskrig, lun og rolig?
- PEER GYNT
- Lad gå;- men Deres snak var gækkende.
Hvor kan De tro den virker vækkende?
- PASSAGEREN
- Hvor jeg er fra, der gælder smil
i højde med pathetisk stil.
- PEER GYNT
- Alt har sin tid; for tolder sømmeligt,
som skrevet står, for bisp fordømmeligt.
- PASSAGEREN
- Den sværm, som sover i aksens urner,
går ej til hverdags på kothurner.
- PEER GYNT
- Vig fra mig, skræmsel! Pak dig, mand!
Jeg vil ej dø! Jeg må iland!
- PASSAGEREN
- For den sags skyld vær uforsagt;-
man dør ej midt i femte akt.
(glider bort)
- PEER GYNT
- Der slap det ud af ham tilsidst;-
han var en tråkig moralist.