Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
V.
Jussi og Unnas.
Der var noget ved Ambrosius, som gjorde, at
han vandt alle for sig. Den gamle hvidhaarede
Hegumenos Gurij elskede ham som sin Sen, og
de øvrige Munke høiagtede ham. Der var noget
i hans blege, smukke Ansigt, som ikke blot vakte
Tillid, men ogsaa venlige Følelser hos andre.
Jo mere man saa paa ham, desmere bestyrkedes
man i den Overbevisning, at det var en Mand,
man kunde stole paa, overalt hvor det gjaldt Mod
og Troskab. Han smilede næsten aldrig, men
var dog bestandig venlig, opofrende og
tjenstvillig, mild i sin Dom om andre, forsvarede den
Svage og nobel imod Modstandere.
Alle Arbeidsfolk vilde ogsaa gjerne blive rost
af ham og gjerne have ham iblandt sig, hvad det
nu end var de havde at udføre. Især var der
blandt Arbeidsfolkene to, som i en særegen Grad
vare ham hengivne, nemlig den før omtalte lille
Unnas og en Kvæn, som hed Jussi. Unnas havde
han, som før fortalt, reddet fra Døden. Jussi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
