Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
fremdeles klemte Bjørnen ind til sig og skjulte
sit eget Hoved bag dens raggede Nakke. Et
vældigt Slag med Øksehammeren fra Ambrosius’s
kraftige Arme lamslog Bjørnen saaledes, at den
segnede ned, og i det samme var Unnas der med
sin lange Finnekniv og stødte denne lige til Skaftet
ind i dens Side. Nok et Slag i Skallen gjorde
det af med den, men Jussi beholdt for altid et
forfærdeligt Ar i den høire Haand efter det første
Øksehug. Denne Kamp knyttede disse tre endnu
nærmere til hinanden.
For at give et lidet Indblik ogsaa i en Fins
Karakter, kan berettes følgende lille Begivenhed,
der efter Sagnet skal være foregaaet nøiagtigt
som her fortælles.
Unnas var eneste Søn. Hans Moder var død
tidlig, og hans Fader, Andreas, holdt usigelig
meget af denne sin eneste Søn. Der var intet i
denne Verden, som havde noget Værd for ham
undtagen denne hans Søn. Men da Unnas var
20 Aar gammel, faldt han i en saa farlig
Sygdom, at ingen troede, at han skulde leve.
Unnas var bleven døbt af en af Præsterne i
Petschenga Klosteret, men Andreas, hans Fader,
var Hedning. Han havde ikke villet lade sig
døbe, han sagde, at han vilde leve og dø i Troen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
