Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Juleaften 1584 skulde vi begge igjen være
hjemme paa Godset. Feodor var kommen paa
Tronen, og jeg fik Tilladelse til at reise hjem og
besøge mine Forældre.
Annita var kommen før mig og modtog mig
sammen med min Fader og Moder, da jeg kom
kjørende ind paa Gaarden.
Annita gik i sit 19de Aar og havde vokset
saaledes, at hun nu var ligesaa høi som min
Moder. Hun var en fintbygget, slank Pige med lyst,
rigt Haar, der krøllede sig lidt ved Tindingerne.
Hun bar endnu sin Nonnedragt og var paa de 3
Aar hun havde været borte, bleven smuk som
en Madonna. Men der var især to Ting, som
udmærkede Annita fremfor nogen anden Kvinde,
jeg har seet, nemlig hendes store, smukke Øine,
og hendes vidunderlige Smil. Naar Annita smilte,
var der ingen Dødelig, hverken Mand eller Kvinde,
som kunde modstaa hende. Jeg lagde ofte Mærke
til, at naar hun kom ind, hvor flere vare
forsamlede, var det ligesom om et Solglimt pludselig
straalte ind i Værelset. Dst kunde hænde, at
Selskabet før havde siddet taust og stille, men
ved Synet af Annita fik alle Ansigter straks et
Udtryk af Venlighed og Velvilje, og Stemningen
blev snart munter og livlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
