Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
der udbreder sig som et Hav lige for ens Fødder.
Naar vi spadserede alene sammen, pleiede hun
ellers altid at være spøgende, spørgende, barnlig
vilter og trække mig med sig snart hid snart did.
Men denne Gang gik hun taus og stille ved
Siden af mig.
»Annita,« sagde jeg, da vi havde taget Plads
under Egen, »kan du erindre 12 Aar tilbage?«
»Ja, jeg erindrer alt, mine stakkels Forældre 1«
»Kan du erindre, da vi kom hid, hvor bange
du var og hvorledes du klyngede dig til mig.«
»Ja, jeg erindrer det godt, jeg erindrer, at
jeg den første Nat slet ikke vilde ligge paa
Pigens Værelse, men at jeg græd, og at jeg
absolut vilde have min lille Seng flyttet ind paa dit
Værelse.«
»Men kan du erindre, hvad du engang sagde,
medens vi gik her og spadserede sammen?«
»Nei, jeg ved ikke, hvad du mener, jeg har
vist glemt det.«
»Men jeg erindrer det meget godt.«
»Hvad var det da, var det noget taabeligt?«
»Nei, det var ikke taabeligt, men, ser du,
idet du holdt mig i Haanden og hoppede ved
Siden af mig, saa du pludselig op til mig og
sagde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
