Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
min Fader, vilde hun ogsaa have taget forskjellige
Ting med sig, og hun maatte da kunne findes
eller lade høre fra sig. Men var hun bleven
røvet, bortført med Magt, stjaalet? Ogsaa da
maatte jeg kunne finde hendes Spor. Jeg troede
ikke for det første, at hun var død, og dette
holdt ogsaa Liv i mig.
Jeg blev opmærksom paa, at en Hund, som
var hende meget hengiven og som hed Karo,
fulgte med mig, hvor jeg gik og aabenbart ogsaa
ledte efter hende. Dette var mig ogsaa et Tegn
paa, at hun ikke frivillig var forsvunden. Den
vilde have fulgt hende.
Jeg tog Hunden med mig, for at den
muligens kunde komme paa noget Fodspor efter hende,
og vi gjennemledte hele Huset, hele Parken, hele
Landsbyen, hele Omegnen, men forgjæves. Jeg
fandt ikke det allerringeste Spor.
»Vil du endnu ikke sige mig Sandheden?»
spurgte jeg min Fader, da jeg kom tilbage.
«Kan du ikke sige mig, om Annita er død, saa
ved jeg da, hvad jeg har at gjøre?»
«Jeg kan ikke sige mere end jeg ved.»
»Du lyver, Fader,» udbrød jeg forbitret, »men
det er det samme, jeg skal finde hende eller faa
Rede paa hende. Jeg hviler ikke Nat eller Dag
Friis : Klosteret i Petschenga. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
