Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
«Ja, for en fattig, uskyldig, forraadt Piges
Skyld, for den eneste Kvindes Skyld, som jeg
har elsket og som jeg har tabt, og som min
egen Fader har berøvet mig.»
«Som du vil,» sagde min Fader, han troede
vel ikke, det var mit fulde Alvor.
Jeg gjorde endnu en fortvivlet Reise for at
finde Spor efter Annita.
Et Steds i Karelen fortalte man mig, at det
en Søndag havde hændt, at da et ungt Par
Reisende havde været i Kirke der paa Stedet og
kjørte derfra, havde den unge Kone, da de kjørte
over en Bro, styrtet sig i Elven eller faldt i den
og druknet. Men hvad han eller hun hed, vidste
man ikke. Jeg gik til Præsten der i Trakten og
spurgte ham ud, men han kunde ikke erindre at
have hørt Navnene Annita og Anton og havde
ialfald ikke viet nogen, som hed saa.
Jeg kom atter tilbage til mit Hjem, men jeg
kunde ikke holde ud at leve der. Hvor jeg stod
og hvor jeg gik, blev jeg mindet om Annita.
Jeg gik ud i Parken, hvor hun havde legt som
Barn, og hvor hun som voksen Kvinde havde
tilstaaet mig sin Kjærlighed. Jeg kastede mig
ned paa Marken med Ansigtet mod Jorden og
laa saaledes en lang Stund. Jeg græd ikke, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
