Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
jeg havde en Følelse af Tomhed indeni mig,
udenom mig, overalt. Af en grusom Haand var
der ført et Slag, og mit Liv var hugget over
som et Toug.
Saa sagde jeg Farvel til mine Forældre og
mit Hjem og reiste til Solowetski for at blive
Munk. Men der var for megen Tummel og
verdslig Støi ved det store Kloster. Jeg fandt ikke
Ensomhed nok, og jeg trængte til Ensomhed og
til at se en Natur, der var lige saa gold, øde og
trist som mit eget Indre. Saa vandrede jeg paa
min Fod hid til dette øde Sted. Her vil jeg
blive, og imorgen aflægger jeg Løftet. Annita
maa være død eller, hvad der er endnu værre,
levende død for mig, siden intet Spor har været
at finde, og hun nu i 3 Aar ikke har ladet høre
fra sig. Derfor vil jeg ogsaa dø bort fra denne
Verdens Glæder og Sorger. Jeg er livstræt, træt
til Døden og forsager alt.»
»Det er maaske alt skeet til dit eget Bedste,
til din Sjæls Frelse,« sagde den gamle Gurij.
»Nei, nei,» udbrød Ambrosius heftigt, og
sprang op fra sin hvilende Stilling. »Jeg kunde
være bleven saa lykkelig ved Annitas Kjærlighed.
Du ved ikke, ingen ved, hvad dette Barn var for
JeU har vaaget om Natten ved hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
