Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
»Ja, ærværdige Fader.«
Efter denne aabne Bekjendelse, der er
beregnet paa at fjerne enhver Skygge af Tvivl
om, at nogen Tvang finder Sted, taler
Forstanderen atter til ham i nogle formanende Ord, idet
han klart fremstiller for ham Munkelivets
Betydning. Han foreholder ham atter Hovedreglerne
for samme, nemlig Kydskhed, Ydmyghed,
Lydighed og Selvfornægtelse. Han advarer ham
mod de Fristelser, som Menneskets Arvefiende
vil anfægte ham med, idet han idelig vaagen og
i Drømme vil forespeile ham hans foregaaende
Liv i Verden, dets Glæder og Sorger. Han
nævner ham som følgeværdige Eksempler flere af
Martyrerne, ja Herren selv, der for vor Skyld
»fornedrede sig selv, saa han blev lydig indtil
Døden«, og spørger ham endnu engang:
»Alt dette forpligter du dig altsaa til at
overholde i Troen paa Guds Kraft, og du
sværger at holde dette Løfte urokkelig lige til dit
Livs Ende ved Jesu Christi Naade?«
»Ja, med Guds Hjælp, ærværdige Fader,«
svarer atter den nye Guds Stridsmand.
Forstanderen holder nu en Bøn, hvori
han-minder om Guds Barmhjertighed, da han talte
til Israel:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
