Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [I]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Hun var ham en støtte i saa maate — ja,
han skjulte ikke for sig selv, at det svarte sig for
ham paa mer end ett vis at ta Anine med paa
byturene.
Selv hadde han støt kjendt sig ilde ved, saa
snart det bar fra kontorene og over i
privatleilig-heten, der grossererdamerne sat paa putestoler
. . . han blev svedt, straks han kjendte
teppe-lugten, som stod stram mot ham fra de stuerne.
Og han visste inderlig vel, at her var det om at
gjøre at skifte ordlag svintest mulig — som han
ogsaa byttet fotlag saasnart han kom fra kontoret,
hvor mandsskridtene lød greit mot gulvplankerne,
og ind paa de tykke teppnerne, der al lyd blev væk
som i mose . . .
Men ett var at ha tæften — den hadde han
aldrig mankert — et andet var at lære sig
grepene . . . Det var no muskus med de grepene
Inde paa kontoret sat han, Per Haukeberg,
sgu trygt nok i stolen de bød ham — men ikke
saasnart kom han over i putestolene, før den
fandens svedtingen begyndte. Inde paa kontoret
saa han mangen god gang over paa ham bak
chefspulten og tænkte: sat Per Haukebergs
hode paa den skrotten, saa hadde du ikke nødig
at grublisere saa hardt, far . . . men ikke før
kom han over i leiligheten, saa var han forsyne
mig ikke langt fra at ønske Per Haukeberg fan
i vold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
