Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [I]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
hadde alle byens folk, som var nævnende, været
Haukeberg og frues gjester.
Per likte ikke de store middagene Anine drev
med. Men han kunde være med paa at de gjorde
nytte . . . For det hændte, at hindringer mand og
mand imellem smeltet i blinkingen fra de smaa
konjakglassene efterpaa en slik middag — det
hændte ogsaa, at en spilderny plan kunde komme
flytende paa havaneserrøken, og at det efter en
slik middag kunde falde ord mand og mand
imellem, som siden lot sig gjøre i myntsorter. — Det
var ogsaa mest en vanesak dette med vertspligten.
Naar man sørget for at glassene blev flittig
paa-fyldt, saa gik det . . . „Jeg maa be de herrer
drikke et glas med hverandre," sa Per Haukeberg
og slog med kniven paa rødvinsglasset. — Ellers
sørget Anine for samtalen ved bordet — Per drak
med sin borddame og holdt et øie med den leiede
opvartningsjenten og flaskerne.
Men han likte ikke snipkjole og taler.
Hvad han likte var to-tre herrer — helst av
de yngre fra klubben — til kvelds. Han fortalte
da gjerne jagthistorier. — Ungkarene kom villig.
Somme kom for Anines skyld, merket han. Andre
for maten og tobakken. Men Per Haukeberg
hadde grundet saa smaat paa om ikke en liten,
braalynt løitnant, som kom hveranden kveld —
de bodde endda i Storgaten den gangen — om
ikke løitnant Reiersen kom for hans, jægeren Per
Haukebergs skyld. (I saa fald skulde han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
