Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [II]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
jagten ogsaa — trodde Øinæsskytterne de kunde
spille ham paa næsen kanske? Det sku’ det ikke
bli noget av. Det sku’ han ikke ha noget av,
hadde han tænkt . . .
„Her kommer fremmede," sa Anine.
„Fanken," sa Per — „saa maa jeg vel bytte?"
Han saa paa Anine.
„Nei," sa Anine — „de tøflerne ser ut som
skor de, Per — og det er bare en fyr."
Selv gik hun raskt ind i spisestuen, og like efter
hørte Per hende i trappen op til soverummet. —
Da piken meldte en fremmed herre, og døren
gik op, var det Magnus Stern. — Magnus Stern
var alt kommet til byen. Haukeberg hadde ikke
ventet ham saa tidlig. Og han spurte den unge
Stern hvordan han hadde greid sig med logi og
denslags — det hadde ellers været hans, Pers,
mening at sørge for de ting — ja og ta imot ham
paa stationen ogsaa, saasandt han hadde visst
dagen han var ventendes.
„Tusen tak, hr. grosserer, men det var det
ingen mening i . . ." sa den unge Stern. „De
har gjort nok for mig som det er."
Haukeberg saa paa ham — og med ett blev
hans staalgraa øine mykere i blikket.
„De ligner paa Deres far," sa han —
„hvordan lever Deres far? Det var han som skaffet
mig pladsen hos Bøck & Co. — den tid jeg
kom ut av skolen — det var han som gjorde
det."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
