Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [II]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
„Jeg skulde hilse saa meget fra far — og
takke," sa Magnus.
„Han har ingenting at takke for — naa kvitter
vi av," sa Haukeberg — „værsgo’ sit ner — det
er min søn — Per, reis dig og hils paa student
Stern."
Han fulgte guttens rørelser, og bøide selv litt
paa hodet da Per bukket for den unge Stern.
Det blev en stilhet.
Den unge Stern var blek i huden som et
kvindfolk — han var ogsaa skjegløs, men han
hadde store kraftige ansigtsdrag, og imellem
brynene, som var like lyse som haaret — det han
bar for langt — sat det alt en læseskrukke. Han
hadde langfingrede hvite hænder. Det var let at
se det var en stuefyr . . .
„Hvordan gaar det far Deres naa han ikke
ser at læse da?" spurte Haukeberg og flyttet sig,
saa han saa Magnus midt i aasynet.
„Ja — vi læser jo for ham, vi andre da," sa
Magnus.
„Aviser og slikt?" spurte Haukeberg.
„Ja — og historie — religionshistorie — og
Eddaen — nu sidst er det Eddaen," den unge Stern
smilte. Han hadde gode tænder.
„Rekningen — rekningen har han vel lagt paa
hylden, den?"
„Ja," sa Magnus.
„Tungt, De — slikt maa være tungt, De."
„Aaja," sa den unge Stern — „men regne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
