Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [II]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
den slags abberater, min kjære Seth," sa
Haukeberg.
„Ja vel," sa Seth og han og Magnus nævtes.
Nu glimtet det til i Per Haukebergs øine.
„Fik du greie paa rakket?" spurte han og bøide
sig fremover mot den låve skikkelsen ved døren
for at høre bedre — „Naa?"
„Det kan være — og det kan ikke være," sa
Seth.
„Det er godt, Seth! Det er vel!" Per
Haukeberg rettet sig braat, som for fuldgod besked,
gned sig i hænderne, tok nogen skridt, væk fra
dem ved bordet . . . Han trængte ikke mer —
han bare trængte at se tindern i Seths øine —
bikja laa dau, den — bikja laa dau og velforvart
etsteds oppi Øinæsmarken, hvem fan som eide
den — den! Han saa dot-tindern i Seths ørsmaa
øine . . .
Da Seth var gaat, og Per Haukeberg kom ind
efter han hadde fulgt ham ut gatedøren, fortalte
han den unge Stern et og andet om Seth
Gar-set. Det var vel værd at høre — for Seth
Tobiassen var ikke nogen landeveis-iraakker, ikke.
Og sin omtale av likt og ulikt angaaende Seth
vindet Per Haukeberg op i disse ord:
„Og derfor har han et høvelig mundheld, min
kjære Seth — „det, én inte har vidne paa," sier
Seth — „det er aldrigen gjort," sier min ven
Seth!"
I det samme han sa dette, brast Anines latter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
