Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [II]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
haand med pastoren — eller var det bare et spik
han vilde gjøre ham, Seth?
„ Han er ikke go at komme for nær, den karen..."
„8/s 1902. En viftepalme" skrev Magnus og
tænkte paa fru Haukeberg. Det var nok den
store planten over stolen hun pleiet at sitte i . . .
Hun hadde hat en blaa kjole paa en dag . . .
Hun hadde lignet en blek blomst ... Og han
kunde endda se for sig hvordan hendes hvite smaa
hænder hadde arbeidet med de blanke staalpinderne
— lik fugler som lekte sig med hverandre.
„. . . Pr. eksempel hr. Rindal-Pettersen . . ."
Magnus saa op.
„Rindal-Pettersen, sier jeg — hvor er hr.
Rindal-Pettersen ved disse tider? Væk som snøen
ved jonsokleite, far! Væk ..."
„Var det en slegtning?" spurte Magnus.
Seth nikket.
„Slegtning av hende," sa han — „skulde friste
paa, han som andre, som somme andre av samme...
hrm..... Men han fandt grinna stængd her i byen,
hr. Rindal-P. — en dag var grinna stængd, og den
blev ikke mer latt op, nei. Han blev gjært ute,
den samme hr. Rindal-P. — Det laa en persons
haand paa grinna." — Seth bøiet sig mot Magnus
og hvisket: „Han sjel holdt att grinna ..."
Den unge Stern skrev og saa ikke op. Han
skrev med stort tryk paa pennen, og hans ører
stod røde under haaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
