Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [II]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Christiania 21de April 1903.
Hr. Grosserer Haukeberg.
Naar jeg idag med min Mands Samtykke tager
mig den Frihed at tilskrive Dem, skeer det i det
inderlige Haab, at De ikke vil tage mig denne
min Henvendelse ilde op. Men det gjælder vor
Søn Magnus’, vort eneste Barns, Fremtid, og
saaledes vil De visselig tilgive og, hvis De selv er
Fader, forstaa de Bevæggrunde, der driver mig
til at fremkomme til Dem, en Fremmed, med
nedenstaaende Anmodning.
Vor Søn har i et Par Aar studeret Theologi,
og det er vor daglige Bøn til Gud, at han skal
fortsætte hermed. Dog synes saavel hans Fader
som jeg i de senere Maaneder at have bemerket
forskjellige Foreteelser, som tyder paa, at det
maaske vilde være til Gavn for Magnus, om han
i nogen Tid aflod fra Studierne.
De maa ikke misforstaa mig, Hr. Grosserer,
og tro, at vor Gut i nogen Retning har voldet os
den Slags Sorg eller Bekymring, som desværre
saa mangen en Fader og Moder i vor Tid maa
lide for sine Børns Skyld. Magnus har aldrig
gjort os andet end Glæde — jeg siger det med
Tak til vor himmelske Fader, som har holdt sin
Haand over ham og os.
Men vor Søn har et sværmerisk og samtidig
heftigt Sind, og dette i Forbindelse med hans
Ungdom er formodentlig den væsentlige Aarsag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
