Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [III]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
væk og ikke se hende mer . . . Tanken laa indi
ham og brøt. Og han tok paa at samle alt han
husket om hende — alt det lille det var at samle
fra disse to—tre ukerne han hadde kjendt hende.
Og det blev ham om at gjøre at hvert ord og
hver skygge av ord hun hadde sagt — hver
bevægelse — hver farve i klærne hun bar —
nu med det samme maatte huskes og fæstes
mens det var tid — fra den første søndagen
og til i formiddag hun hadde sat og spilt noget
dansemusik, da han kom indom i erende for
Haukeberg . . .
Den første natten efter møtet med hende hadde
han hat som et slags klarsyn — et opgjør . . .
det som ofte fulgte voldsomme og braa
sinds-rørelser. Han hadde ikke bare kjendt det som
var skedd — han hadde set. Set sin egen følelse
som en lue — og i den store spænding av alle
sjælsevner hadde han skimtet sin skjæbne som i
lueglim.
Siden var det, som lyset var sunket ind i ham
selv og bare laa og bævret lik en solrøk dér alle
tanker gik i ring om hende ... Og naar han
kom dit hun var, stemte alt han væk fra hende
gik og drømte om hende, sig sammen lik
lys-taake om hendes skikkelse, og han blev
skjælv-melt og sky i de første samværsminutter.
Nu han skulde væk, kom det for ham som
ugjørlig at leve der hendes blide ansigt ikke
skulde være — og han knuget hænderne mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
