Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [III]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
knærne og skjøv knærne sammen — og hans
læber rørte sig over hendes navn . . .
Det banket sagte paa døren, som gik ut til
gaten.
Han for op lik en som skræmmes — han
rakte efter det nærmeste og fik tak i Hammericks
kirkehistorie, — med den andre haanden grep
han noget undertøi som laa paa gulvet.
„Kom," sa han. Og da det banket paany,
klarte han røsten og sa mer rolig: „Kom ind."
Det var Anine Haukeberg.
Hun blev staaende paa dørstokken.
Magnus stirret paa hende.
Hendes lille finvoksne skikkelse stod i en
ramme av blodrødt lys fra solefaldet utenfor, og
hendes fotside, mørke kaape fik en sterk, dypviolet
lød, mens det myke linjedrag om hendes vigende
skuldre og hodet fortonte sig aandeagtig klart mo
bakgrunden. Ansigtet lyste hvitt som paa en engel.
Saa lukket hun døren bak sig og stod i
kammerset i fløiels kaape og endda med den ene
haanden dypt i skindmuffen.
„Jeg gik forbi her, og saa fik jeg slik lyst til
at se hvordan De bor," sa Anine.
Da merket Magnus at han stod med noget i
begge hænderne — han la tøiet bort paa sengen
og boken efter. Og uten at snu sig mot hende
sa han:
„Jeg skal reise" — hans røst var lik et barns
som klager sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
