Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [III]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
„Det er snodig med det," sa han, „det er
liksom folk slepper sig mer til, naar de vet de har
Vorherre i bakhaanden — med moro og gamen,
mener jeg. De er tryg for at han ikke kommer
over dem, efterpaa, med riset da — naar de
lover’n andel i profitten . . ."
Magnus trykket armene mot kroppen — han
frøs saa han huttret . . .
„Men det er nu godt for de fattige, i hvert
fald . . ." sa han og holdt kjæverne stive for at
de ikke skulde skralde sammen.
Stilhet.
„Min kone vil være hulder," sa Haukeberg.
„De har mangeslags paahitt, saanne kvindfolk...
Fan saa høvelige paahitt."
Magnus kunde ikke svare, kjæverne skranglet
paa ham.
Hulder. Hun vilde være hulder. Da kunde
han ikke tænke ut noget hun passet mindre til.
Ingeborg i Fridthjofs saga . . . eller Tornerose
. . . eller en hellig Madonna . . . Men hulder
hun. Fy . . .
Magnus sank hen i mindet om hende.
Han saa hendes bleke pande — og haaret
som bugtet sig gyldent og blankt og gjemte
tindingen . . . Han saa de graaligbrune bryn, som
spilte sig lik duevinger over de mørke øinene .. .
Og med ett urodde denne panden og haaret og
de buede brynene ham som noget han tidlig hadde
set og længst kjendt. — Tankerne stanset og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
