Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [IV]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
hvor Haukeberg hadde git ham ordre om arbeidet,
han skulde utføre paa kontoret i den kommende
uken, stod professoren ogsaa klædt i yttertøi.
„Vi følges, min unge ven," sa professoren.
Og da de kom ut paa den slet-traakkete
sne-veien, tok han Magnus under armen.
„Hvad jeg vilde si," sa professoren — „der er
to slags kvinder. Vi var jo færdige med de første —
hvorledes? Var vi ikke færdige med de første?"
„Jo," sa Magnus.
„Altsaa — gi disse kvinder stemmeret, sier
jeg — naar de har sin glæde derav. Gjerne for
mig, sier jeg! Men de andre, min ven — de
øvrige millioner — de som endnu er som det
store hav, som stiger og synker, viger og løfter sig
efter love vi ikke kjender — i kræfter vi ikke
kan binde . . . Disse skabninger, som er like
ulogiske i sin logik, like tilfældige i sin ubrytelige
harmoni, som enhver naturens herlighet manden
endnu ikke har spændt ind i det store maskineri
der heter samfundsvirksomhet — til nyttiggjørelse
— til lemlæstelse! Disse kvinder — hvad jeg vilde
si . . . Og de er de fleste, min ven, o ja, de er
kvinderne, de er endnu kvinderne — de kan
flyttes som brikker fra tids-alder til tids-alder —
frem eller tilbake — de vil dog glide ind som
haand i hanske hvor der er mænd at elske, barn
at fostre. Ti merk Dem: disse kvinder er snart
den eneste store naturkraft, som mandens haand
og aand ikke er villig til at ta i kulturens tjene-
7 — Nini Roll Anker: Per Haukeberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
