Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [IV]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
ste. Mandens haand nøler — fordi manden vet
at den dag kvindens liv ikke længer vil undfange
og hendes bryst ikke amme saa tit instinktet
byder det — den dag er den sidste vei stængt for
ham tilbake til det oprindelige. — Vi vil ikke
gi vore kvinder stemmeret — ikke godvillig,
min ven, ikke av en ærlig vilje. Der er
klok-skaps-hensyn — der er tvangsgrunde — det er
mulig, at de seirer, at de praktisk talt seirer . . .
Men i den sande mands sind seirer ingensinde
kvindernes — de førstes — og de husker min
karakteristik av disse kvinder?"
„Ja," sa Magnus.
„. . . krav. For mandsinstinktet vil til evig
tid dette krav om likeberettigelse lyde unaturlig,
urimelig! Ti hvem søker mændene i sine
kvinder? Søker de en Mirjam, — en Deborah —
en Esther eller Martha? Ingenlunde, min ven!
Meget heller en Rachel, en Bathseba, en Maria
Magdalena! Saadan er manden,
gjennemsnits-manden. Saadan er Adam. Han vil Eva, min ven
— han vil sin Eva . .
Disse ord hørte Magnus som han hørte den
syngende duren i telegrafstolperne langs veien og
kirkeuret som slog tolv.
Per Haukeberg blev borte en uke; han hadde
gutten med sig — det gjaldt en øreoperation paa
Smaa-Per.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
