Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [V]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
med næven, ravet og tumlet mot væggen —
aap-net munden vidt og skrek.
Magnus var over ham — det store lyse
ansigtet var blaarødt, og øinene gnistret.
„Du lyver," kvæste han ind i Seths øine —
„du lyver, din drukkenbolt, din elendige kjeltring
— vil du — vil du . . ."
Han blev tat i armene bakfra og slængt bort
over gulvet.
„Jeg mener dere er fra vettet" — sa
Haukeberg, og han snudde sig til Magnus — „Garset er
en gammel mand, Stern, De faar bruke forstand!"
Og han gik hen til Seth, tok skindlue og frak
fra væggen, fik paa ham og aapnet døren.
„Gjør som jeg har sagt," sa han, „gaa hjem
og sov."
Han holdt Seth i armene. Men Seth rikket
sig ikke. Han vendte hodet efter Magnus, som
var gaat til pulten, og det store hodet dirret løst
paa halsen . . .
„Gjør som jeg sier," tok Haukeberg igjen.
„Han er ikke ret i hue!" brøt Seth ut —
„han er aldrigen ret i hue!" og med ett tok sinne
ham — „Prestelus," hujet han, „toms og
vesle-vit! Go for ingenting!" og han snudde sig til
Haukeberg. — „Var’n bussen min, saa neigu om
jeg tugd’n," hvisket han.
Haukeberg skjøv ham lempelig ut av døren.
Det var en stund stilt i det ytre kontoret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
