Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [VII]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
som han vilde det — han var blit sittende med
sin præken om løgnen.
For mens Anine snakket om hvalfisken, som
hadde skræmt hende paa Mestadholmerne, var
det vanlige kveldstraktementet paa Skoglyst, brettet
med nøtterne og frugten, blit bragt ind — og fra
da syntes han ikke mer det faldt sig at snakke
med hende om det, som endda laa ham tungt
paa hjertet. Han hadde sittet mest tiende og
hørt hende snakke sig fra det ene over i det
andre — om dette underlige drømmelivet, hun hadde
levd der nordpaa: om sommeren aldrig i hus —
om vinteren knapt utenfor en dør; om sommeren
med tankelivet druknet i blomster og dyrestel og
lek paa berg og græsvolder — om vinteren med
sindet sprængfuldt av romanlæsing ... Og tilslut
hadde en slags fjetring sneket sig over ham —
for han var den hun tok ved haanden og som
fik gaa med hende der hun hadde levd
barnelivet og ungdomslivet, halvbevisst og i
fornemmelser hun endda ikke tok rede paa . . . Det
var ham hun vilde dele det med —
Men da Haukeberg slog sin tørre, kolde næve
om hans til godkveld, da hadde kulden trængt
like ind i sjælen paa ham — og mens han gik
til byen i sneslaps og mørke, kjendte han sig
misnøid og ussel . . .
Han skulde holdt en præken for hende, en
præken om løgnen — isteden hadde han latt
Anine præke, om tull og ingenting; — han vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
