Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - [VIII]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
glæde og ingen synd, og du skal ikke bry dig om
det som staar i bøkerne. For det er ikke saan i
livet. Som i bøkerne dine. Bare tænk: Anine
var gla i mig og kom ... Og tænk ikke mer,
men husk paa det som en blomst du fik naar det
var solskin, eller som det peneste du saa. Aa, ikke
nogen synd, Magnus. Se paa mig. Magnus."
Han snudde ansigtet mot hende.
„Magnus!" skrek hun — og livræd for skriket
gjemte hun munden i hænderne.
Jeg vet hvad du er for én," sa han, „du
skal ikke tro jeg ikke vet det — du skal ikke
si, du ikke har git din kjærlighet til nogen før
mig — for jeg vet om al ting, og om barnet du
har — dér — nord — i Nordland — du trænger
ikke ..."
Hun for ind mot ham, klemte hænderne mot
hans hake og mund — ansigtet vrængte sig, og hun
løftet øienlokkene saa det hvite synte sig som en
bred ring rundt øiet.
„Ti stille," hvisket hun, og ordene kom forte
og næsten uten lyd — „ti stille, hvem har sagt
det, det er ikke sandt — det er ikke sandt —
ingen vet det uten Marinius — hvem har sagt
det — Magnus, hvem har sagt det — aa gud —"
hun snudde sig fra ham og jamret sykt og sagte
— „aa gud — aa gud . . ."
Han saa paa hende. Hun gik nogen skridt,
hun gik som i ørske nogen skridt og fegtet i luften
med haanden. — Hadet sluknet i ham. Han vendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
