Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
I de to første Stænderforsamlinger i Slesvig, der forløb
forholdsvis rolig, stod Lorenzen blandt cle forreste i
Rækkerne af det liberale Parti, som attraaede en nøje
Sammenslutning af Slesvig og Holsten for ad den Vej at
naa til den konstitutionelle Frihed, som de holdt for
uop-naaelig i Forbindelse med Danmark; paa Hertugdømmernes
Løsrivelse fra Kongeriget tænkte den Gang endnu ingen,
i alle Fald ikke højt. Det af Ridderskabet og
Embedsstanden bestaaende konservative Parti under Hertugen af
Augustenborgs Ledelse vilcle ligeledes have de to
Hertugdømmer forenede i Personalunion med Danmark, men de
hadede og frygtede Friheden. Denne Modsætning mellem
Frihedstrang og Absolutisme traadte stedse stærkere frem,
efterhaanden som cle konstitutionelle Restræbelser vandt
Kraft i Kongeriget, og da nu ogsaa de liberale Holstenere
— de saakaldte Ny - Holstenere — begyndte at opgive
Slesvig for saa meget lettere at kunne fremme Folkefriheden
i Holsten, blev P.H.Lorenzen, der i disse Aar var udsat
for den mest haardnakkede Forfølgelse og
Mistænkelig-gjørelse fra Hertugen af Augustenborgs Side, lidt efter lidt
trængt bort fra det Stade, han hidtil havde indtaget. Han
havde faaet Øjnene op for, at den virkelige Folkefrihed
kun kunde komme fra Nord, hvor Landets bedste Mænd
kæmpede for den, aldrig fra Syd, hvor den kun var et
Skjærmbrædt for personlige Intriger og Magtsyge. Alligevel
kostede det ham en haard Kamp at bryde med
mangeaarige politiske Venner, og den lange Erklæring i „Lyna",
hvori han den 14. August 1840 nedlagde sit Mandat som
Stænderdeputeret, bærer kjendelig Præg deraf. „Min
offentlige Virksomhed", skrev han, „har i Hovedsagen været
rettet paa at opnaa virkelig Folkefrihed, paa at erhverve
en Forfatning, som indeholdt alle de Garantier, der kunde
beskytte Folket, og som sikrede alle Klasser af Folket en
Repræsentation, der ikke tillod noget Slags Aristokrati at
opnaa Indflydelse eller Overvægt . . . Jeg er nu kommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
