Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
deres Sag vaagnende Sympatier. Et af Prinsen af
Augustenborgs første Skaktræk var at berøve Haderslev By dens
Garnison, det holstenske Landsenerregiment, hvis
Officers-korps hidtil dog havde holdt de tyske Embedsmænd og de
talrige tyske Advokater Stangen, til hvis terroristiske
Herredømme Byen efter Garnisonens Bortgang helt var prisgiven.
Under mørke Auspicier traadte Stænderne sammen i
Slesvig den 12. Oktober 1842; af de 37 Medlemmer sluttede
kun 6 sig til Lorenzen, nemlig Gaardejer Posselt fra
Kjøben-hoved, Gaardejer Nis Lorenzen fra Lilholt, Tingskriver
Jepsen fra Ringenæs, Agent Jensen og Kjøbmand Nielsen
fra Flensborg og Amtsforvalter U. A. Holstein fra Ærø,
hvilken sidste dog strax flk sit Valgbrev kasseret. Der var
altsaa kun 6 Danske mod 30 Slesvigholstenere. Grev Joseph
Reventlow-Crim in il var udnævnt til kgl. Kommissarius?
Professor N. Falck fra Kiel valgtes til Præsident. Det
varede ikke mange Dage, før Modsætningen fremtraadte
med fuld Skarphed, fremkaldt ved de mange yderliggaaende
Forslag i slesvig-holstensk Aand: om den slesvigske og den
holstenske Stænderforsamlings Forening, om Adskillelse af
Hertugdømmernes Finanser fra Kongerigets, imod
Oprettelsen af en Filial af Nationalbanken i Flensborg, imod
Rigsbankberegningen, om Afskaffelsen af Mærket „Dansk
Ejendom" paa Skibene og Indførelsen af et særligt:
„Schleswig-Holsteinisches Eigenthum" , om Indførelse af et
slesvig-holstensk Flag o. s. v., og Lorenzen var saa godt som ene
om at bekæmpe alle disse Forslag. Striden blev Dag for
Dag haardere, Slesvigholstenernes Hensynsløshed over
folden ene Mand, der vovede at trodse dem paa ethvert
Punkt, udartede efterhaanden til personlige Fornærmelser,
og da Lorenzen ingen Støtte fandt hverken hos den kgl.
Kommissarius eller hos Præsidenten, besluttede han efter
Raadførsel med sine Meningsfæller at gribe til det sidste
Middel for at stille „Kjendsgjerningernes Majestæt" imod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
